Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 31. oktober 2005. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 5. september til 31. oktober 2005. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvordan når vi det symbolske hjerte hos dem vi underviser i Guds ord? (Matt. 13:19) [be, s. 258, § 1-2 og rammen] Vi må appellere til hjertet ved at give dem lyst og motivation til at knytte sig nærmere til Gud. En hjælp hertil er at finde ud af hvad der allerede har påvirket deres hjerte. Dernæst må vi forsøge at fremme positive egenskaber som kærlighed og gudsfrygt. På denne måde kan vi nå folks hjerte, og det er vigtigt når vi skal hjælpe dem til at behage Jehova.
2. Hvordan får man en anden til at vise hvad der bor i hans hjerte, men hvad skal man passe på? [be, s. 259, § 2-3] Spørgsmål som „Hvad er din mening om . . .? “ eller „Hvad har overbevist dig om at . . .? “ vil få eleven til at tænke over sit svar og hjælpe læreren til at finde ud af hvad der bor i elevens hjerte. Når man stiller spørgsmål, må man være taktfuld og bruge dømmekraft så eleven ikke føler det som om han bliver forhørt. En lærer der har dømmekraft, vil være opmærksom på og lydhør for de følelser der ligger bag det den anden siger, så han kan vide hvilke bibelske oplysninger der bedst kan motivere vedkommende. (Ordsp. 16:23)
3. Hvorfor er det vigtigt at fremhæve Jehovas egenskaber når vi underviser? [be, s. 260, § 1] Når vi fremhæver Jehovas kærlighed, hans ufortjente godhed og hans retfærdige veje, berører det hjertet hos dem vi taler med og opbygger kærlighed til Jehova. Når vi bruger tid på at få dem vi underviser, til at tænke over hvilke gode egenskaber Jehova har, hjælper det dem til at komme nær til Gud og opnå et personligt forhold til ham. En sådan beskrivelse af Guds egenskaber vil ofte tale til det indre menneske, eftersom vi er skabt i Guds billede og ligner ham. (1 Mos. 1:27)
4. Hvordan kan man gøre sine bibelstudieelever opmærksomme på områder hvor de må foretage forandringer? [be, s. 260, § 4, til s. 261, § 1] Vi må gøre det klart for dem at det de gør, har betydning. Deres adfærd kan enten glæde eller bedrøve Skaberen. (Sl. 78:40-42; Ordsp. 27:11) Vi kan hjælpe vore bibelstudieelever til at sætte pris på de velsignelser det giver at holde Guds love, og til ikke at opfatte lydighed som en byrde, men som en mulighed for at udtrykke hengivenhed over for Jehova som person. (Sl. 19:11; Es. 48:17)
5. Hvad kan vi gøre for at hjælpe vore elever til at analysere deres motiver til det de gør? [be, s. 262, § 2-3] Vi kan i vores undervisning tilskynde dem til at spørge sig selv: ’Hvorfor vil jeg gerne gøre det her? Vil mit valg afspejle at jeg er taknemmelig for det Jehova har gjort for mig? Jeg gør måske nok det Gud kræver, men hvilken indstilling har jeg til hans krav? ’ (Sl. 37:4) Vi må opmuntre dem vi studerer med, til at bede Jehova om at få styrke og tro til at frygte hans navn. (Sl. 86:11)
OPGAVE NR. 1
6. Hvad indebærer det at vi „ivrigt søger“ Jehova, og hvordan kan vi vise det? (Hebr. 11:6) [w03 15/8, s. 25, § 2; s. 26, § 1-2; s. 27, § 2] Når man „ivrigt søger“, er der tale om at gøre en særlig indsats, ja ligefrem at lægge en ’dristig vedholdenhed’ for dagen i overensstemmelse med Jehovas vilje. (Luk. 11:8; 1 Joh. 5:14) Vi søger ivrigt Jehovas godkendelse ved at lægge hele vores sjæl i alt hvad vi gør, og kan derved blive i stand til at påtage os en hvilken som helst opgave. Det vi kunne fokusere på, er at forberede os godt til de kristne møder, at forbedre kvaliteten af vores tjeneste og stille os til rådighed til større tjenesteopgaver.
7. Hvad er ’mønsteret af sunde ord’, og hvordan viser ældste at de holder sig til det? (2 Tim. 1:13, 14) [w03 1/1, s. 29, § 3, til s. 30, § 1] I Første Timoteus 6:3 bruger Paulus udtrykket „vor Herre Jesu Kristi sunde ord“. Eftersom Jesu ord harmonerer med „hele Skriften [der] er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning“, må ’mønsteret af sunde ord’ i videste forstand sigte til hele Bibelens lære. (2 Tim. 3:16, 17) Ældste må holde sig til Guds ord når de underviser inden for den kristne menighed og undgå at fremhæve menneskelig visdom eller personlige opfattelser. (2 Tim. 4:2) Det samme må også gælde forkyndelsen uden for menigheden. (2 Tim. 4:5)
8. Hvad betyder udtrykket „Bibelens kanon“, og hvilke faktorer afgør om en bibelbog er kanonisk? [si, s. 299, § 5-6] Udtrykket „Bibelens kanon“ bruges om den række af bibelbøger der anerkendes som uforfalskede og inspirerede. Nogle af de kriterier der afgør om en bibelbog er kanonisk er: Den må omhandle Jehovas gerninger i forbindelse med jorden, den må få mennesker til at tilbede Jehova og indgive dem dyb respekt for hans navn, hans gerninger og hans hensigter med jorden. Den må vidne om at den er inspireret af Gud og ikke appellere til overtro eller tilbedelse af skabninger, men i stedet tilskynde til at elske Gud og tjene ham.
9. Hvorfor er Det Muratoriske Fragment, som stammer fra slutningen af det andet århundrede, særlig betydningsfuldt med hensyn til at bekræfte at De Kristne Græske Skrifter er kanoniske? [si, s. 302, § 19] I denne latinske fortegnelse omtales Lukasevangeliet som det tredje evangelium, og det indikerer at Mattæusevangeliet og Markusevangeliet er blevet nævnt først. Dokumentet henviser også til Johannesevangeliet som „det fjerde evangelium“. Fortegnelsen omtaler også Paulus’ breve til menighederne samt hans breve til enkeltpersoner. Derforuden nævnes andre bibelbøger som helt frem til vor tid regnes for at være kanoniske.
10. Hvilken bemyndigelse til at oversætte Bibelen giver Skrifterne selv, og hvilket formål har nogle af de gamle bibeloversættelser tjent? [si, s. 307, § 9] Guds ord giver opfordringen: „Vær glade, I nationer, med hans folk,“ og Jesu profeti om at den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, berettiger oversættelser af Bibelen. (5 Mos. 32:43; Matt. 24:14) Gamle håndskrifter med oversættelser af Bibelen bekræfter hvor enestående nøjagtigt De Hebraiske Skrifter er blevet bevaret.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Kan Anden Kongebog 13:21 bruges til støtte for relikviedyrkelse? Denne beretning taler om et mirakel i forbindelse med de livløse knogler fra en af Guds profeter. Eftersom Elisa var død og ’slet ingenting vidste’ da miraklet fandt sted, må denne opstandelse være blevet udvirket ved Jehova Guds mirakuløse kraft, hans hellige ånd. (Præd. 9:5, 10) Det er også værd at bemærke at Bibelen ikke siger at Elisas knogler blev æret. [w05 1/8, „Hovedpunkter fra Anden Kongebog“]
12. Havde Ezekias sluttet forbund med Ægypten? (2 Kong. 18:19-21, 25) Nej. Rabsjakes anklage var falsk, og det gjaldt også hans påstand om at han kom med „bemyndigelse fra Jehova“. Den trofaste kong Ezekias stolede helt på Jehova. [w05 1/8, „Hovedpunkter fra Anden Kongebog“]
13. Hvad er interessant ved de assyriske annaler, selvom de ikke specifikt nævner det knusende nederlag Jehova lod Sankerib lide? (2 Kong. 19:35, 36) I Sankeribs annaler, der både findes på et prisme i Det Orientalske Institut og på Taylor-prismet, hedder det: „Hvad angår Ezekias, jøden som ikke ville underkaste sig mit åg, belejrede jeg 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser, og indtog (dem) . . . Ham selv gjorde jeg til fange i Jerusalem, hans kongelige residens, som en fugl i et bur.“ Sankerib siger at hans herredømmes „frygtindgydende pragt“ overvældede Ezekias. Men han siger ikke at han tog Ezekias til fange eller indtog Jerusalem, sådan som han havde sagt om de „stærke, befæstede byer“ og „små byer“. Det er en tavs indrømmelse, som bevidner det Bibelen siger om at Sankeribs elitetropper blev udslettet. [w88 15/2, s. 28, § 2]
14. Hvem var far til Sjealtiel? (1 Krøn. 3:16-18) Skriftsteder som Første Krønikebog 3:17 og Mattæus 1:12 viser at Jekonja (kong Jojakin) var den biologiske far til Sjealtiel. Men i Lukasevangeliet står der at Sjealtiel var „søn af Neri“. (Lukas 3:27) Øjensynligt har Neri ladet sin datter gifte sig med Sjealtiel. Da det ikke var usædvanligt at hebræerne omtalte en svigersøn som en søn, især ikke i slægtsregistrene, kunne Lukas med rette omtale Sjealtiel som Neris søn. På samme måde omtalte Lukas Josef som „søn af Eli“, selvom Eli i virkeligheden var far til Josefs hustru, Maria. (Lukas 3:23) [w92 15/7, s. 5-6]
15. Hvorledes var rubenitterne, gaditterne og Manasses halve stamme på kong Sauls tid, et godt eksempel for alle Guds tjenere i dag? (1 Krøn. 5:18-22) I overensstemmelse med Jehovas løfte til deres forfader Abraham, blev de modigt ved med at udvide deres område på den anden side af Gilead. (1 Mos. 15:18) De kom derved i kamp med hagritterne, og de kæmpede modigt mod denne vældige overmagt. De talte kun 44.760 og tog alligevel i den efterfølgende kamp 100.000 til fange. Det var på ingen måde hele hagritternes samlede hær, for Bibelen fortæller at ’mange var faldet som slagne’. Det siger sig selv at rubenitterne, gaditterne og Manasses halve stamme ikke kunne vinde kampen i egen styrke, og det gjorde de heller ikke. De vendte sig til Jehova efter hjælp. [6]