Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 28. juni 2004. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 3. maj til 28. juni 2004. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvilke faktorer kan bevirke at vi mangler samtaleform eller lyder en smule formelle når vi taler fra podiet? [be, s. 179, § 4] Der er som bekendt forskel på skriftsprog og talesprog, så det vil ikke lyde som naturlig samtale hvis en taler prøver at bruge nøjagtig de samme formuleringer som bruges på tryk, eller hvis han læser dem op lige fra dispositionen. Komplicerede sætningsbygninger kan også få et foredrag til at virke stift og unaturligt. Man kan bevare samtaleformen ved at bruge egne ord.
2. Hvorfor drejer det sig ikke bare om at trække vejret rigtigt og slappe af i musklerne hvis man ønsker at forbedre sin stemmes kvalitet? [be, s. 181, § 2] God stemmekvalitet har også noget med personlighed at gøre. Når man føler oprigtig omsorg for andre, vil ens stemme vidne om det.
3. Hvad kan vi rent praktisk gøre for at ’blive alt for alle slags mennesker’ når vi forkynder? (1 Kor. 9:20-23) [be, s. 186, § 2-4] Vi kan prøve at skærpe vores iagttagelsesevne. Derved kan vi finde ud af meget som kan hjælpe os til at vise passende personlig interesse. Måske kan vi se hvilket arbejde den besøgte har. Der kan også være udsmykninger eller mærkater der tyder på en religiøs tilknytning. Når vi ved hjælp af specifikke bibelske oplysninger målretter vores forkyndelse mod folk i distriktet, viser vi at deres tanker og meninger og deres ve og vel betyder noget for os.
4. Hvad indebærer det at lytte opmærksomt i forkyndelsen? [be, s. 187] (1) At opmuntre andre til at udtrykke sig, og holde en pause der er lang nok til at den anden kan svare. (2) At høre godt efter når de udtaler sig. (3) At takke dem for at de gav udtryk for deres synspunkter. (4) At stille taktfulde spørgsmål for bedre at forstå hvad de mener. (5) At vi forbereder os godt så vi har vores budskab klart i tanke og derfor lettere kan slappe af og lytte til dem vi taler med.
5. Hvorfor er det vigtigt at vise respekt for alle vi møder i forkyndelsen? [be, s. 190] Hvert eneste menneske vi træffer, er jo „blevet til ’i Guds lighed’“. (Jak. 3:9) Kristus har givet sit liv for alle. Og alle fortjener at høre den gode nyhed så de kan reagere på den og blive frelst.
OPGAVE NR. 1
6. Hvilket mål må vi have når vi underviser, og hvordan kan vi nå dette mål? (Matt. 5:16; Joh. 7:16-18) [be, s. 56, § 3, til s. 57, § 2] Målet med vores undervisning må være at ære Jehova. Vi må være besluttede på at undgå alt hvad der kunne hindre os i at give Gud æren. Når vi overvejer hvad vi vil sige, eller hvordan vi vil sige det, må vi spørge os selv: ’Vil det øge værdsættelsen af Jehova, eller vil det bare henlede opmærksomheden på mig selv?’
7. Hvorfor er det godt at pege på modsætninger når vi underviser, og hvordan brugte Jesus denne undervisningsmetode? [be, s. 57, § 3; s. 58, § 2] Modsætninger er en hjælp til at se hvordan sandheden adskiller sig fra andre opfattelser. Jesus stillede den egentlige hensigt med Moseloven op som en modsætning til det der var blevet den almindelige opfattelse af den; han påviste forskellen mellem ægte gudhengivenhed og farisæernes hykleriske gerninger; han pegede på kontrasten mellem den selvopofrende ånd og den selvhævdende indstilling og modsætningen mellem selvretfærdighed og ægte sindsændring. (Matt. 5:21-48; 6:1-18; 20:25-28; 21:28-32)
8. Hvordan nåede Jesus, i modsætning til farisæerne, ind til folks hjerte når han underviste? [be, s. 59, § 2, 3] Jesus lagde vægt på at ægte lydighed må udspringe af et hjerte der er motiveret af kærlighed til Gud. (Matt. 15:8) Han opfordrede folk til at analysere deres egne motiver. (Mark. 2:8) Farisæerne, derimod, tilsidesatte det der var vigtigere, og lagde uhyre stor vægt på at man overholdt Loven i mindste detalje og fulgte nogle regler de selv havde opstillet, hvilket resulterede i et ydre skær af hellighed. (Luk. 11:42)
9. Hvordan kan vi hjælpe dem vi underviser, til at anvende det de lærer, uden at træffe afgørelser for dem? [be, s. 60, § 1-3] Når man drøfter bibelske principper, kan man nævne en situation fra hverdagen og spørge eleven hvordan det bibelske princip kan hjælpe ham hvis han kommer i den situation. Når vi forklarer og fortolker Skrifterne godt, som Peter gjorde på Pinsedagen, vil de der oprigtigt elsker sandheden, ofte føle sig tilskyndet til selv at overveje hvad de bør gøre. (Apg. 2:37)
10. Hvad må vi huske når nogen spørger hvad de skal gøre i en bestemt situation? [be, s. 69, § 4, 5] Vi må altid svare venligt. (Kol. 4:6) Vi ved måske nok hvad vi selv ville gøre, men vi må huske at enhver er ansvarlig for sine egne beslutninger. (Gal. 6:5) Når nogen spørger os hvad vi ville gøre i en given situation, må vi derfor henlede opmærksomheden på bibelske principper og eksempler eller vise vedkommende hvordan han selv kan finde frem til dem så han ’opøver sin egen opfattelsesevne til at skelne mellem ret og uret’. (Hebr. 5:14)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvorfor skulle Moses holde sig nøje til ’forbilledet til teltboligen og hele dens udstyr’? (2 Mos. 25:9) [it-2, s. 979, § 2] Teltboligen tjente som „en skygge af det himmelske“, en skildring af den åndelige virkelighed, og skulle derfor være nøjagtig til mindste detalje. (Hebr. 8:5)
12. Hvad kan vi lære af Arons svar til Moses med hensyn til guldkalven? (1 Mos. 32:24) Forsøger vi at retfærdiggøre os selv, kommer undskyldningerne ofte til at lyde hule og latterlige. Vi bør ikke fralægge os ansvaret, men indrømme vores fejl. [g73 22/7, s. 3; w60 s. 214, § 2, 3]
13. Hvad kan vi lære af den tro israelitterne udviste i lydighed mod Jehovas bud i Anden Mosebog, kapitel 34, vers 23 og 24? Når alle israelitter af mandkøn tre gange om året drog til Jerusalem til højtiderne, blev deres tro på Jehovas løfte sat på en stor prøve. Jøderne var omgivet af fjendtlige nationer. Set under en kødelig synsvinkel havde disse fjender rig mulighed for at angribe landet når alle mændene var til højtid i Jerusalem. At overvære møder og stævner i dag kræver også en stærk tro på Jehovas løfte om at han vil dække vore behov hvis vi søger Riget først. (Matt. 6:33) [w98 1/9, s. 20; w67, s. 493]
14. Hvad var formålet med et fællesskabsoffer? (3 Mos. 3:1) Det var et udtryk for glæde over den velsignede tilstand af fred med Gud som nydes af dem der har hans behag. Præsterne og den der frembar offeret, spiste offeret i fællesskab efter at blodet og fedtet var blevet ofret til Jehova. På en smuk, symbolsk måde indtog den ofrende og præsterne et måltid sammen med Jehova Gud, hvilket var et udtryk for det fredelige forhold mellem dem. [w00 15/8, s. 15, § 15]
15. Hvordan kan proceduren i forbindelse med Arons indsættelse som ypperstepræst modbilledligt gælde Jesus? (3 Mos. 8:23) [it-2 s. 1051, § 8; w68 s. 442, § 24] Under Kristi Jesu offertjeneste på jorden, der varede tre og et halvt år, var hans øre hele tiden lyttende vendt mod Jehovas vejledning som den udtrykkes i hans skrevne ord; han viste den sin største opmærksomhed. Han brugte sine fysiske og mentale evner og færdigheder fuldt ud i det arbejde han havde fået tildelt; han gjorde sit yderste. Og han veg aldrig fra rettens stier, men bevarede altid sin integritet.