Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/93 s. 3
  • Bekendtgørelser

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bekendtgørelser
  • Rigets Tjeneste – 1993
Rigets Tjeneste – 1993
km 8/93 s. 3

Bekendtgørelser

◼ Tilbud: August og september: Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Oktober: Menneskets søgen efter Gud eller enkelte numre af Vågn op! og Vagttårnet. Abonnementer kan tilbydes på genbesøg. November: Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter og bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers? BEMÆRK: Menigheder som endnu ikke har bestilt ovennævnte kampagnetilbud, bedes gøre det på deres næste månedlige ordreseddel (S-14-D). De bør også bestille ekstra blade til oktoberkampagnen hvis der er behov for det.

◼ Selskabet tager ikke imod litteraturordrer fra enkeltpersoner. Hvis nogle ønsker at bestille særlige publikationer, bedes de gøre det hos bogtjeneren, som vil skrive bestillingen på menighedens månedlige ordreseddel. Den præsiderende tilsynsmand bør sørge for at der hver måned bliver givet en meddelelse inden menighedens ordre sendes til Selskabet, så alle kan nå at bestille publikationer hos bogtjeneren.

◼ Alle der planlægger at begynde som pionerer ved det nye tjenesteårs begyndelse den 1. september 1993, bedes snarest udfylde en ansøgning og aflevere den til godkendelse hos de ældste. Se venligst paragraf 21-26 i Tillæg til Rigets Tjeneste for august 1986.

◼ Bogoptælling: Alle menigheder vil få tilsendt tre eksemplarer af formularen „Lageropgørelse pr. 1. september 1993“ (S-18-D). Menighedens sekretær bør mødes med bogtjeneren i begyndelsen af august og fastsætte en dato ved månedens slutning for optælling af menighedens litteraturlager. Alle publikationer menigheden har på lager skal optælles, og resultatet skal indføres på lageropgørelsen. Bladtjeneren kan oplyse om menighedens samlede beholdning af blade. Originalen indsendes til Selskabet senest den 6. september. Kopien er til menighedens arkiv, og det tredje eksemplar kan bruges som kladde. Bogoptællingen bør tilses af sekretæren, og hele lageropgørelsen bør checkes og underskrives af den præsiderende tilsynsmand.

◼ Menighedsanalyse sendes ud til menighederne i august. Så snart augustrapporten er talt sammen, skal sekretæren udfylde menighedsanalysen (S-10-D). Hvis han har brug for hjælp fra en anden ældste eller en menighedstjener, bør han sætte denne broder godt ind i fremgangsmåden. Derved sikres en nøjagtig sammentælling af de nødvendige oplysninger fra Forkyndernes Optegnelseskort (S-21-D). Menighedsanalysen (S-10-D) bør udfyldes nøjagtigt og letlæseligt, og kontrolleres af menighedens tjenesteudvalg. Analysen skal indsendes til Selskabet senest den 6. september. En kopi opbevares i menighedens arkiv.

◼ Foredrag på tamil:

Den 21. august kl. 18.00 holdes foredraget „Tillægger Gud dig personlig betydning?“ i rigssalen i Nykøbing Sjælland, Rørvigvej 50.

Den 28. august kl. 15.00 holdes foredraget „Et godt og kærligt forhold i familien“ i rigssalen i Holstebro, Nørgårdsvej 19.

Den 11. september kl. 14.00 holdes foredraget „Tillægger Gud dig personlig betydning?“ i rigssalen i Viborg, Vævervej 8 A.

Alle med kontakt til tamilere tilskyndes til at invitere dem og eventuelt følges med dem til rigssalen.

◼ Vi er meget taknemmelige for de bidrag der sendes til Selskabet til støtte af vort almennyttige arbejde. Vi vil imidlertid gerne bede jer om at huske at påføre menighedens navn på girokortet da det vil være en stor lettelse i vort arbejde.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del