Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 10/83 s. 1-2
  • Tillæg — Den teokratiske skoles skriftlige repetition

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tillæg — Den teokratiske skoles skriftlige repetition
  • Rigets Tjeneste – 1983
Rigets Tjeneste – 1983
km 10/83 s. 1-2

Den teokratiske skoles skriftlige repetition

Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 5. september til og med ugen fra 24. oktober 1983. Stoffet er fra „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ [si], Håndbog for den teokratiske skole [sg], Min bibelhistoriebog [my], Bibelske samtaleemner [td], Vagttårnet [w], Vågn op! [g] og den ugentlige bibellæsning.

[Bemærk: Henvisningerne efter hvert spørgsmål skal først bruges efter repetitionen; men Bibelen må benyttes ved besvarelsen af spørgsmålene.]

Skriv rigtigt (R) eller forkert (F) ud for følgende ti udtalelser:

1. Jakobs brev, der opmuntrer til tro ledsaget af gerninger, går imod hvad Paulus har skrevet om frelse ved tro og ikke ved gerninger. [si 246, § 6] [Forkert. Sammenhængen åbenbarer at Jakob henviser til tro der bekræftes af gerninger, mens Paulus tydeligt taler om lovgerninger.]

2. Peters andet brev blev betragtet som en del af Bibelens kanon af elleve autoriteter forud for det tredje kirkemøde i Karthago. [si 251, § 2] [Rigtigt.]

3. Selv om de åndelige israelitter bor adspredt i hele verden, udgør de en åndelig nation. [Bibellæsning] [Rigtigt. Se Jakob 1:1.]

4. Med udtrykket „et gammelt bud som I har haft fra begyndelsen“ (1 Joh. 2:7) sigter apostelen Johannes til Moseloven. [Bibellæsning] [Forkert. Han sigter til det bud Jesus gav ifølge Johannes 13:34, som de kristne havde fra begyndelsen af den kristne periode men som nu kunne kaldes „gammelt“ fordi der i mellemtiden var gået omkring 60 år.]

5. Når man skal holde et foredrag er det bedre at udvælge nogle få punkter som man føler er nødvendige og så bruge al sin tid til at tale om dem, fremfor at forsøge at få mange punkter til at træde frem. [sg 136, § 14] [Rigtigt.]

6. Ifølge kristenhedens kirker indtager jorden ikke nogen varig plads i Guds hensigt. [w82 15/4 4] [Rigtigt.]

7. Når en artikel i Vagttårnet handler om et emne der har været behandlet før, er det blot en repetition. [w82 1/2 21] [Forkert. Undertiden føjes der ikke meget nyt til et emne, men det er dog alt sammen med til at give os et mere fyldestgørende billede af den bibelske sandhed, at åbenbare den for os i al sin skønhed og at understrege dens praktiske værdi for os.]

8. Sandheden fra Gud har kraft til at forvandle fordærvede forbrydere til kristne. [g81 22/9 4] [Rigtigt. Se Kolossenserbrevet 3:9, 10; Første Korinterbrev 6:9-11.]

9. Samtalen mellem Gud og Satan i Job, kapitel 1 og 2, lader os forstå at Satan allerede forinden havde udfordret Gud og sagt at ingen på jorden ville være trofaste mod Ham under prøver. [g81 8/11 10] [Rigtigt.]

10. Judas’ brev blev skrevet af apostelen Judas før han faldt fra troen. [si 258, § 2] [Forkert. Brevet er skrevet af Jesu kødelige halvbroder Judas.]

Følgende udtalelser bygger på det ugentlige bibellæsepensum. Anfør det rigtige skriftsted ud for hvert af nedennævnte punkter.

Jak. 5:1; 1 Pet. 4:6; 2 Pet. 1:20, 21; 1 Joh. 4:18; Åb. 7:15

11. Medlemmerne af ’den store skare’ bringer til stadighed et offer i form af deres tid og kræfter for at yde Gud hellig tjeneste. [Åb. 7:15]

12. At forkynde for „døde“ vil ikke sige at tale med mennesker som ligger i graven. [1 Pet. 4:6]

13. Bibelprofetierne bygger ikke på menneskers ræsonnementer eller bedømmelse af begivenhedernes udvikling, men stammer fra Gud. [2 Pet. 1:20, 21]

14. Der har sikkert på Jakobs tid været mange kristne som havde en tilbøjelighed til materialisme eller til at beundre de velstående og ønske at blive som de. [Jak. 5:1]

15. Den i hvem Guds kærlighed kommer fuldt til udtryk er ikke bange for at nærme sig Gud i bøn. [1 Joh. 4:18]

Besvar følgende spørgsmål:

16. Hvad skulle det ’tegn’ der omtales i Mattæus 24:3 være et vidnesbyrd om? [g81 8/6 4] [Når dette ’tegn’ viste sig på verdensskuepladsen, ville det være et tydeligt vidnesbyrd om at enden var nær.]

17. Hvorfor blev Andet Johannesbrev skrevet? [si 256, § 3] [På grund af falske læreres stormløb mod den kristne tro ville Johannes advare sine læsere sådan at de kunne genkende de falske lærere og holde sig fri af dem.]

18. Hvorfor er det med rette at Åbenbaringen er anbragt sidst i Bibelen? [si 260, § 1] [Med et altomfattende syn af Guds hensigter fører Åbenbaringen sine læsere langt ind i fremtiden og bringer Bibelens tema frem til sit storslåede højdepunkt.]

19. Hvorfor tog Johannes så kraftigt til orde imod Diotrefes? [si 258, § 5] [Diotrefes havde stolte øjne og manglede respekt for teokratisk myndighed og bagvaskede endog apostelen Johannes med onde ord. (Ordsp. 6:16, 17) Han lagde hindringer i vejen for den kristne menigheds gæstfrihed.]

20. Hvordan viser israelitternes erfaring at vi må holde fast ved troen for at opnå frelse? (Jud. 5) [Bibellæsning] [Jehova udryddede dem der ønskede at vende tilbage til Ægypten eller en ægyptisk levevis. Det er derfor tydeligt at Jehovas indviede vidner i dag må holde fast ved troen for at opnå den endelige frelse.]

21. Hvem er den ’Herre’ der omtales i Åbenbaringen 1:10, og hvilken periode strækker hans „dag“ sig over? [Bibellæsning] [’Herren’ er den herliggjorte Jesus Kristus. „Herrens dag“ strækker sig fra 1914 til afslutningen af de tusind år.]

22. I hvilken henseende efterlignede Jakob Jesu effektive undervisningsmetoder? [si 246, § 7] [Jakob benyttede illustrationer fra hverdagslivet.]

23. Hvilket tema træder stærkt frem i Johannes’ skrifter? [si 253, § 1] [Kærlighed.]

Indføj de manglende ord i følgende udtalelser:

24. En ung mand fra Lystra sluttede sig til apostelen Paulus for at ledsage ham i missionærtjenesten. Han hed Timoteus. [my, 110. historie]

25. De „nye himle“ i Andet Petersbrev 3:13 er [en retfærdig ny regering (Guds rige ved Kristus)]. [w82 15/4 7]

26. De tre fjender de kristne har at kæmpe med er verden, deres eget ufuldkomne kød og Djævelen. [w82 1/2 21]

27. Peter skrev sit første brev i Babylon. [si 249, § 5]

Understreg det rigtige svar i følgende udtalelser:

28. (Titus, Silas, Eutykus) faldt ud ad et vindue og styrtede tre etager ned. [my, 111. historie]

29. (Julius, Tiberius, Nero) var kejser dengang Peter skrev sine to inspirerede breve. [si 248, § 1]

30. Peter skrev sit første inspirerede brev (i år 41, omkring år 62-64, i år 98). [si 249, § 3]

31. Egenskaben (ydmyghed, kærlighed, fred) fremhæves gennem hele Peters første brev. [si 250-1, § 12]

32. Johannes’ første brev er øjensynlig skrevet i (Jerusalem, omegnen af Efesus, Rom). [si 253-4, § 2]

33. (Judaisterne, Hellenisterne, Gnostikerne) var en gruppe der hævdede at besidde en særlig mystisk betonet kundskab fra Gud. [si 254, § 4]

Anfør de rigtige skriftsteder ud for nedennævnte punkter:

5 Mos. 6:5, 14, 15; Sl. 72:8; Sl. 104:5; Es. 42:8; Matt. 10:28

34. Den bogstavelige jord vil bestå for evigt. [td 28C] [Sl. 104:5]

35. Mange af dem der opnår frelse, skal leve på jorden. [td 22B] [Sl. 72:8]

36. Sjælen er ikke udødelig. [td 21A] [Matt. 10:28]

37. Gud har forbudt „relativ“ tilbedelse af ham selv. [td 2C] [Es. 42:8]

38. Ren tilbedelse kræver udelt hengivenhed. [td 54B] [5 Mos. 6:5, 14, 15]

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del