Kære medforkyndere!

Vi har i sandhed god grund til at glæde os over at vi har lært sandheden at kende. Netop fordi det bringer stor glæde at være aktiv i Jehovas tjeneste, må det imidlertid bekymre os alle at der, skønt der i løbet af de sidste to år er blevet døbt 884 nye, har været gennemsnitlig 601 færre med i tjenesten på arbejdsmarken.

Der kan være flere grunde hertil. Nogle er måske blevet opslugt af materialismens malstrøm eller livets bekymringer. Høj alder og helbredsmæssige problemer kan spille ind hos nogle. Og i almindelighed er det nok en prøvelsens tid for os alle. Men det er ikke en tid hvor vi bør være i tvivl, usikre med hensyn til vort mål i livet, svage i hjertet. En prøvelsens tid er tværtimod en tid hvor vi bør ransage vort hjerte, bevare vor integritet, gøre mere end sædvanligt for at vise vor kærlighed til Jehova, en tid hvor vi bør styrke os selv og vore brødre åndeligt.

Vi gør klogt i at ransage os selv. Har vi den samme kærlighed til sandheden som i den første tid? (Åb. 2:4) Jesus Kristus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Luk. 6:45) Kunne det da være at nogle af os har forsømt den regelmæssige læsning af og meditation over Guds ord? De ældste iblandt os bør især overveje om de sætter et godt eksempel i den offentlige vidnegerning og om der er tilrettelagt gode tjenestemuligheder i menigheden.

I forældre, har I sørget for at jeres børn er regelmæssigt med i tjenesten og fortsat gør fremskridt med hensyn til at aflægge et virkningsfuldt vidnesbyrd, så de bevarer glæden ved tjenesten?

Vi har meget at gøre. Befalingen om at vi skal gøre disciple står stadig ved magt. (Matt. 28:19, 20) Den store Evangelieforkynder fremmer stadig forkyndelsen af „den gode nyhed“, og det er vor glæde og forret at samarbejde med ham, til hans ære og til gavn for andre.

Jeres brødre på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR