Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/76 s. 1
  • Kære medforkyndere!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kære medforkyndere!
  • Rigets Tjeneste – 1976
Rigets Tjeneste – 1976
km 11/76 s. 1

Kære medforkyndere!

Lad os først fortælle jer lidt om det travle liv her på Betel. Hver dag er fyldt med aktivitet, og næsten alt hvad vi arbejder med skal være færdigt til en bestemt tid.

Fornemmelsen af travl virksomhed forstærkes af de besøg vi får af missionærer der er hjemme på ferie. Vi har således netop haft besøg af missionærer fra Ghana på vej til det møde der skal holdes i New York for brødre fra de forskellige landes afdelingskontorer og trykkerier. Vi har også haft besøg af missionærer fra Taiwan, Congo, Korea og Sydamerika. Det er meget styrkende at høre om arbejdets fremgang rundt om i verden, om forkyndernes iver og udholdenhed, og om deres trofasthed under modstand og vanskeligheder.

Lad os så fortælle at der i september holdtes et områdestævne i Godthåb i Grønland. Der var 159 der overværede det offentlige møde. Blandt stævnedeltagerne var en gruppe på 55 fra det sydlige Danmark. Næsten hele denne gruppe havde lejlighed til ganske kort at besøge fem af de otte menigheder i Grønland, ligesom de så et par af de steder hvor nordboerne for cirka 1000 år siden bosatte sig i Grønland. Efter en velgennemført tur lykkedes det gruppen at komme hjem trods pilotstrejken i Grønland, med kun én dags forsinkelse, men dog med en del ekstraudgifter for rejsedeltagerne.

Efter at der har været forkyndt i Grønland i 21 år, er der nu 8 menigheder med rigssale, menighedsforkyndere, heltidstjenere, gode familier, forkyndere der kan læse, tale og forstå grønlandsk, og forkyndere der endog kan oversætte til dette sprog således at vi har både bøger og blade på grønlandsk. Det er meget glædeligt at se hvordan grønlænderne nu begynder at slutte sig til menighederne.

Den nye hjælpepionerordning blev allerede den første måned udnyttet af 370 ivrige brødre og søstre her i landet, og deres indsats bidrog til en god rapport for september. Vi glæder os over at være forenet med alle jer travle forkyndere i hele landet, i Grønland og på Færøerne.

Jeres brødre på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del