Kom til stævnet „Guds hensigt“!
1 Der kan ikke være nogen tvivl om at Jehovas hensigt vil lykkes. Det vil derfor gavne os at vide hvordan hans hensigt berører os personligt. Med dette i tanke kan vi varmt anbefale jer at overvære områdestævnet „Guds hensigt“. Alle som overværer det kan høste stort udbytte af de bibelske oplysninger der bliver behandlet med henblik på det vi kan komme ud for i den korte tid der endnu er tilbage for den nuværende ordning afsluttes og Guds nye retfærdsorden indføres. I betragtning af hvor vi befinder os på tidens strøm, tilskynder vi jer til at få fuldt udbytte af hele programmet og ikke gå glip af nogen del af det. Et spørgsmål som vil blive grundigt behandlet under hele stævnet er: „Er dette liv alt?“
2 De mange grunde til at fæste lid til Guds hensigt vil især blive trukket frem under stævnets højdepunkt, i det offentlige foredrag søndag eftermiddag. Det interessevækkende emne er „Menneskers planer slår fejl, mens Guds hensigt lykkes“. Der vil også være tre gribende skuespil. I vil få større udbytte af dem hvis I på forhånd læser Apostlenes Gerninger, kap. 8 til 28, Første Kongebog 12:25 til 13:34, Anden Mosebog 12:21 til 15:25, Fjerde Mosebog 12:1 til 14:45 og 16:1 til 17:3.
3 Hver dag under stævnerne i Århus og Roskilde varer programmet fra kl. 9.55 (om fredagen fra kl. 8.55) til kl. 13 og fra kl. 14.55 til kl. 17.30. Vi tilskynder alle til at være til stede hver dag ved programmets begyndelse, og at blive til efter den afsluttende tak og bøn.
4 Vi vil ikke undlade at nævne at der, selv ved senere stævner, har været en udbredt tendens til at unge brødre og søstre under programmet har samlet sig i grupper og har talt om uvedkommende ting, måske om hvad de skulle foretage sig efter programmet. Ikke alene er dette et udtryk for stor respektløshed for Jehovas bord, men de pågældende unge går også glip af vejledning og belæring som er af største vigtighed for deres liv og sikkerhed. — Ordsp. 4:10-13; 5:1, 2.
5 Hvis du ønsker logi eller teltplads gennem stævnets logibureau må du indsende en anmodning derom til Vagttårnets kongresbureau i stævnebyen. Planlæg også at hjælpe til ved stævnet. Udfyld en tilmelding til frivillig tjeneste, enten du selv eller hele din familie, og aflever tilmeldingen til den præsiderende tilsynsmand, som vil skrive den under og sende den til stævnebureauet.
6 Der venter dig en glædelig og åndeligt opbyggende tid ved stævnet. Jo større din åndelige appetit er, jo mere vil du nyde det åndelige festmåltid.