Spørgsmålskassen

• I hvilke tilfælde vil vi bruge det udtryk at en „ved sin adfærd har trukket sig tilbage fra Jehovas folks menighed“?

Det skal kun bruges i sådanne tilfælde som er beskrevet i organisationsvejledningen, side 167, paragraf 2. Der er her tale om en døbt kristen som slutter sig til en verdslig organisation hvis principper er i modstrid med de bibelske principper som den kristne menighed bygger på. Menighedens udvalg må stadfæste at en sådan fornægtelse af menigheden har fundet sted. Når dette er stadfæstet, bør udvalget meddele menigheden at vedkommende „ved sin adfærd har trukket sig tilbage fra Jehovas folks menighed“. Selskabet bør også underrettes om de kendsgerninger der foreligger i en sådan sag.

Men vi vil ikke bruge dette udtryk om forkyndere som af en eller anden grund ophører med at forkynde og undlader at komme i menigheden og måske ligefrem giver udtryk for at de ikke mere ønsker nogen kontakt med menigheden eller dens forkyndere. Naturligvis vil brødrene i en menighed prøve at hjælpe medkristne som er ved at glide bort fra troen. (Jud. 22, 23; Hebr. 10:25; Rom. 15:1, 2) Men i de tilfælde hvor en sådan hjælp afvises, og den der er ved at forlade sandhedens vej ikke ønsker at blive hjulpet, vil menigheden ikke foretage sig mere. Udvalget skal ikke behandle sagen som om den pågældende var udstødt, eller som om vedkommende havde fulgt en handlemåde som den der er beskrevet i organisationsvejledningen på side 167.

En person der på denne måde har forladt den kristne menighed, kan stadig besøges og hjælpes af kristne brødre og søstre, hvis vedkommende ønsker det. Han er ikke at betragte som en udstødt. Måske ønsker han senere at vende tilbage til menigheden, og en sådan tilbagevenden er mulig.