Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/72 s. 2
  • Bekendtgørelser

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bekendtgørelser
  • Rigets Tjeneste – 1972
Rigets Tjeneste – 1972
km 2/72 s. 2

Bekendtgørelser

• Abonnementsfornyelser: Først i februar må regnskabstjeneren skrive fornyelseskvitteringer i tre eksemplarer på de abonnementer der udløber sidst i marts og bede forkynderne om at forny dem. Menighederne bør indsende fornyelserne til Selskabet UGE FOR UGE og derved lette Selskabets arbejde. Sidste frist for indsendelse er den 17. marts dersom man vil sikre sig uafbrudt levering af bladene.

De forkyndere der foretrækker at modtage deres personlige blade ved bladdisken i menigheden, kan bede regnskabstjeneren lade deres abonnementer udløbe.

• Mindehøjtidsindbydelser kan bestilles på en særskilt løbeseddelordre. Prisen er kr. 8,00 pr. 1000; kr. 4,00 pr. 500. Bestil mindst 500.

• Det særlige offentlige foredrag tilrettelægges søndag den 26. marts. Titlen er „Menneskeheden udfries til liv i Guds nye orden“. Hvor zonetjeneren besøger menigheden i den uge, vil han holde foredraget; det foredrag han ellers skulle have holdt som offentligt foredrag vil blive tilrettelagt lørdag aften. Menigheden kan inkludere dette søndagsforedrag i den almindelige bestilling af løbesedler til marts måned, men derudover opfordrer vi alle menigheder til at bestille særskilte løbesedler til dette ene foredrag. Bør bestilles i tal delelige med 1000. Pris: kr. 4,00 pr. 1000.

• Specielle indbydelser til mindehøjtiden: Vagttårnet for 15. marts og Vågn op! for 22. marts indeholder en særlig artikel med invitation til mindehøjtiden. Vi foreslår at menighederne bestiller en god forsyning af disse blade og lægger en indbydelse indeni, så folk kan se hvor og hvornår den lokale mindehøjtid fejres.

• Vågn op! for 8. februar indeholder artiklen „Bør det forbydes at komme uanmeldt til folks dør?“ Det drejer sig om et lovforslag som er blevet drøftet i Folketinget. Det foreslås at menighederne sørger for at alle folketingsmænd, jurister og politifolk i deres distrikt får et eksemplar.

• Vågn op! for 8. april indeholder nogle artikler om seksualundervisning i skolerne. Dette blad bør have en meget omfattende udbredelse, og menighederne bedes sørge for at alle skolelærere, skoleinspektører, medlemmer af skolenævnet og andre der har at gøre med sagen får et eksemplar.

• Tillæg til Rigets Tjeneste for februar vil snarest blive sendt ud til alle menigheder.

• Søndag den 26. marts vil særforedraget „Menneskeheden udfries til liv i Guds nye orden“ blive holdt over hele jorden. Manuskript vil blive sendt til alle menigheder i god tid. Dette særforedrag vil blive efterfulgt af endnu to. Det anbefales at menighederne planlægger at holde foredraget „Jehova er blevet konge — hvordan vi ved det“ den 23. april og foredraget „Hvad Jehovas kongedømme betyder for os“ den 21. maj. Udførlige dispositioner til disse to foredrag vil blive sendt ud til alle menigheder. Hvis zonetjeneren besøger menigheden i en af disse to sidste uger, eller hvis I har zonestævne, vil vi foreslå at I holder foredragene en uge senere end ovenfor anført. Løbesedler til disse foredrag bør bestilles nu.

• Zonetjenerens offentlige foredrag vil fra 1. april være over emnet „Hvilken Gud tilbeder De?“

• På lager:

Håndbog for den teokratiske skole — dansk

Aid to Bible Understanding — engelsk

Listening to The Great Teacher — engelsk

„The Nations Shall Know That I Am Jehova“ — How? — engelsk

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del