Bekendtgørelser
◊ Særligt offentligt foredrag tilrettelægges i alle menigheder søndag den 26. marts. Yderligere oplysninger om forårskampagnen bringes senere.
◊ Mindehøjtiden falder i 1972 onsdag den 29. marts. Den skal helst tilrettelægges efter kl. 19.00. Hvis to menigheder bruger den samme rigssal bør man sørge for at der er god tid efter det første møde til at tage sig af de nyinteresserede, før den anden menighed kommer i rigssalen. Hvis det er nødvendigt at anvende en anden sal end rigssalen bør menighedstjeneren træffe de nødvendige aftaler i god tid.
◊ Zonetjenerens offentlige foredrag hedder fra 2. januar 1972 „Et besøg på Jehovas vidners hovedkontor“. Foredraget indbefatter 80 farvelysbilleder.
◊ Abonnementsfornyelser: Først i november må regnskabstjeneren udskrive kvitteringerne i tre eksemplarer på abonnementer der udløber ved udgangen af december og bede forkynderne forny dem. Lad os i fornyelsesarbejdet benytte lejligheden til at tilbyde abonnenterne et gratis bibelstudium over ’Sandhedsbogen’. Tilbyd også abonnenten et abonnement på det andet blad hvis han ikke allerede har det. Alle forkyndere opfordres til at forny deres egne abonnementer hurtigst muligt. Fornyelserne bør indsendes UGE FOR UGE, hvilket letter Selskabets arbejde, og senest den 16. december hvis man vil sikre sig at bladene leveres uden afbrydelse.
◊ Tilbud i december: Er Bibelen virkelig Guds ord?, kr. 2,00.
◊ Tilbudet fra januar til og med april: Et års abonnement på Vagttårnet for kr. 8,00. En af de ældre bøger til og med „Nye Himle og En Ny Jord“ eller tre 64-siders brochurer — fortrinsvis „Ordet . . .“, Grundlaget for troen på en ny verden og Lev i håbet om en retfærdig ny verden — følger gratis med. Man kan også tilbyde et års abonnement på Vågn op! samtidig for i alt kr. 16,00. Husk at nytegninger på fremmede sprog og danske abonnementer i udlandet (også Grønland) koster kr. 12,00 pr. år.
◊ På lager:
„Lad dit navn blive helliget“ — dansk.