Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/71 s. 1
  • Kære medforkyndere!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kære medforkyndere!
  • Rigets Tjeneste – 1971
Rigets Tjeneste – 1971
km 2/71 s. 1

Kære medforkyndere!

I har gjort det igen! I har arbejdet hårdt i december måned og nået en ny forkynderrekord, nemlig på 12.769; det er 200 flere end i april sidste år. Det er også den anden forkynderrekord i dette tjenesteår og det bedste resultat vi nogen sinde har nået i december. I har også gjort en glimrende indsats ved at sprede 12.811 eksemplarer af bogen Er Bibelen virkelig Guds ord? Herved har I virkelig været forkæmpere for Guds ord. Følg interessen op hos disse mennesker, og prøv at oprette bibelstudier hos dem. Og hjælp endelig de nye forkyndere til fortsat at have en regelmæssig andel i at prise Jehova.

Her på Betel har vi netop fuldført den sidste af en serie på fire klasser i Rigets tjenesteskole, hvor 99 brødre har deltaget. Vi var meget glade for at se deres flid og iver efter at lære så meget som muligt og også deres villighed til at samarbejde og hjælpe. Indtil nu har i alt 948 tjenere gennemgået skolen her i Danmark, og vi håber at andre vil få mulighed for at deltage når den åbnes igen i december og januar.

I De forenede Stater fungerer der fra januar fire afdelinger af Rigets tjenesteskole, nemlig i Pittsburgh, Brooklyn, Chicago og Norco (i Californien). De brødre der bor i nærheden af de nye skolelokaler vil være med til at give tjenerne logi mens disse deltager i skolen; ligesom nogle i nærheden af betelhjemmet i Virum har gjort. Brødrene i Pittsburgh har allerede i nogen tid kunnet glæde sig over denne forret. En familie har sagt: „Vi føler det næsten som om vi hører med til skolen når vi hører elevernes mange glade og opbyggende udtalelser.“ En af de brødre der gennemgik skolen og som har været lærer på en high school i ni år, siger: „De to uger som elev her gav større udbytte end alle de år jeg har brugt til at få en akademisk grad i verdslig viden.“ Hvor er det storartet at Jehova på denne måde oplærer sit folk.

Vi hører at der har været overvældende tilslutning til stævnerne i Afrika hvor broder Knorr, broder Franz og broder Henschel har været på besøg. I Liberia, hvor der er 679 forkyndere, overværede 1427 det offentlige foredrag; i Elfenbenskysten, der har 453 forkyndere, var der 1003 til stede; i Kenya, der har 947 forkyndere, var der 2503; i Ghana, der har 14.000 forkyndere, var der over 39.000 til stede; og i Nigeria med 85.000 forkyndere, blev foredraget overværet af 121.128. Så forstår man bedre hvorfor nogle af missionærerne i Afrika ikke længere taler om at arbejdet vokser, men om at det eksploderer!

Lad os i februar fortsætte med at være loyale forkæmpere for Guds ord idet vi benytter enhver lejlighed til at hjælpe andre med at få kendskab til Guds hensigter. Modtag vore allerkærligste hilsener.

Jeres brødre på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del