Bekendtgørelser
◊ Litteraturtilbud fra januar til april: Et års abonnement på Vagttårnet for kr. 8,00; bogen Nye Himle og En Ny Jord, Hvad Har Religion Betydet for Folkene?, „Dette betyder evigt liv“ eller en endnu ældre bog følger gratis med. Målet for hele abonnementskampagnen er 2 abonnementer pr. menighedsforkynder, 10 for pionerer og 15 for specialpionerer. For at nå disse mål anbefales det at menighederne laver en tavle eller et andet visuelt hjælpemiddel der viser alle i menigheden hvor mange abonnementer der tegnes.
◊ Abonnementer: Regnskabstjeneren mindes om at alle nytegnede abonnementer skal skrives op og sendes til Selskabet UGE FOR UGE for at sikre hurtig levering. Forkynderne kan levere abonnenterne de nye blade indtil de begynder at komme med posten. Hele beløbet for abonnementet sendes til Selskabet; menigheden vil forsyne forkynderne med en bog i stedet for den de har foræret væk. Ved slutningen af hver måned vil menigheden anmode om kampagnegodtgørelse for disse ældre bøger.
For abonnementer tegnet af pionerer vil menigheden sende beløbet (pionerprisen) til Selskabet og ikke anmode om kampagnegodtgørelse.
◊ Mindehøjtidsindbydelser kan bestilles på en særskilt løbeseddelordre. Prisen er nu kr. 8,00 pr. 1000; kr. 4,00 pr. 500. Bestil mindst 500.
◊ Det særlige offentlige foredrag tilrettelægges søndag den 28. marts. Titlen er „Genoprettelsen af alt det som Gud har talt om“. Hvor zonetjeneren besøger menigheden den uge, vil han holde foredraget. Menigheden kan inkludere dette foredrag i den almindelige bestilling af løbesedler til marts måned, men derudover opfordrer vi alle menigheder til at bestille særskilte løbesedler til dette ene foredrag. Bør bestilles i tal delelige med 1000. Pris: kr. 4,00 pr. 1000.
◊ Særlige blade: Vagttårnet for 1. januar med artiklen om forfølgelserne i Cameroun bør have en stor udbredelse. Vi har en stor forsyning på lager og tilskynder brødrene til at bestille ekstra! Vagttårnet for 15. april indeholder særforedraget samt andre interessante artikler. Vågn op! for 22. april vil udelukkende behandle emnet „Hvorfor er menneskets liv så kort? Vil det aldrig blive anderledes?“ Da vi håber at kunne gøre det kommende forår til alle tiders største kampagne, opmuntrer vi menighedstjenerne og blad-distriktstjenerne til allerede nu at regne ud hvor mange blade de skal bruge og sende deres bestilling til Selskabet straks. Husk også at beregne omtrent hvor mange blade jeres eventuelle feriepionerer skal bruge, både sidst i marts og først i april.
◊ På lager:
New World Translation of the Holy Scriptures, deluxe, blødt bind, sort eller brun, m. guldsnit; pris kr. 24,00.
Studieudgaven, de fem bind i ét, grøn; pris kr. 36,00.
◊ Regnskabstjeneren bedes påklæbe det tilsendte P.S. til Vejledning angående indsendelse af abonnementer til Selskabet på vejledningens side 2. Hele vejledningen bør gennemlæses grundigt af både menighedstjeneren og regnskabstjeneren.
◊ Forårskampagne: Selskabet vil ikke i år tilrettelægge særlige møder desangående. Disse vil blive holdt i menighederne. Om mødernes tilrettelæggelse og forårskampagnen i øvrigt, se Tillæg til Rigets Tjeneste for februar.
◊ Feriepioneransøgninger til brug i forårskampagnen ligger klar hos Selskabet og bør bestilles nu!