Julen i Østen
● For cirka to hundrede år siden besøgte en fremtrædende koreansk lærd Peking i Kina. Her så han et loftsmaleri i en katedral som skildrede Maria med Jesusbarnet i armene. Om dette forbløffende maleri sagde han:
„En kvinde havde et sygeligt udseende barn på fem-seks år på skødet. Hun syntes at have svært ved at holde hovedet oppe, som om hun af medlidenhed ikke kunne bære at se på sin søn. Langt bag dem var der en mængde ånder og spædbørn med vinger som fløj omkring. Mens jeg stod og kiggede op på dem, så det ud som om de hvad øjeblik det skulle være, ville falde ned i hovedet på mig. Jeg rakte forskrækket hånden ud for at gribe dem.“
DETTE fandt sted længe efter at reformationen var begyndt i Europa, og endnu længere efter den mørke middelalder. Men for de fleste østerlændinge var kristendommen lige så fremmed som maleriet. Sådan er det ikke mere. Hvert år ved juletid ser man skildringer og tableauer af Jesusbarnet. Østerlændingene er blevet vant til disse scenerier, og mange af deres gader ved juletid minder om gaderne i Europa.
Om aftenen den 25. november 1998, en måned før jul, oplyses Champs Élysées i Paris af over 100.000 elektriske pærer på de 300 træer der står langs denne berømte boulevard. Midt i Koreas hovedstad, Seoul, bliver natten illumineret af lysene på et kæmpemæssigt juletræ som et stormagasin har opstillet i en gade. Kort efter er byens gader dekoreret med julepynt.
Der er daglig juleudsendelser i radio og fjernsyn samt artikler i aviserne om julen. Animeret af julestemningen er hele landet optaget af at fejre årets slutning. Kirkerne i Seoul, hvis store antal forbløffer mange der besøger byen, bliver hurtigt pyntet. Korea og andre lande i Østen er således helt opslugt af julestemningen omkring den tid hvor amerikanerne fejrer Thanksgiving Day sidst i november.
De fleste asiatiske lande er ikkekristne. For eksempel bekender kun 26,3 procent af Koreas indbyggere sig til kristendommen. I Hongkong er det 7,9 procent, i Taiwan 7,4 og i Japan kun 1,2 procent. Men selv om de fleste østerlændinge ikke er kristne, har de åbenbart ikke noget imod at fejre jul. Faktisk virker de ofte mere begejstrede for julen end dem der fejrer den i Vesten. Hongkong er for eksempel kendt for sin overdådige julefestivitas, til trods for at de fleste af byens indbyggere enten er buddhister eller taoister. Selv i Kina, hvor kun 0,1 procent af befolkningen bekender sig som kristne, vinder julen hastigt indpas.
Hvorfor bliver julen fejret i store dele af Østen? Hvad er grunden til at folk der ikke anerkender Jesus som Messias, fejrer julen, der af de fleste der bekender sig som kristne, betragtes som hans fødselsdag? Bør sande kristne efterligne deres syn på julen? Det får vi svar på når vi undersøger hvordan julen blev gjort populær i Korea, et af Østens ældgamle lande.