Elsker du livet?

„LAD mig se lyset.“ Disse ord udtalte den italienske forfatter Giacomo Leopardi efter sigende til dem der tog sig af ham lige inden han døde. Ordene henleder tanken på at mennesket desperat hænger ved livet, repræsenteret ved lyset.

Denne trang til at leve er en vigtig drivkraft der får de fleste til at undgå farer og gøre alt hvad de kan, for at bevare livet. På dette punkt adskiller mennesket sig ikke meget fra dyrene, som er skabt med et overlevelsesinstinkt.

Men hvilken form for liv er værd at leve og at stræbe efter? Det er ikke slet og ret en fysisk eksistens — hvor man blot trækker vejret og kan bevæge sig omkring. Man opnår heller ikke sand tilfredshed ved at leve med den holdning at man skal have så meget ud af livet som muligt. Den epikuræiske livsanskuelse „lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“ har i regelen ikke gjort mennesker tilfredse. (1 Korinther 15:32) Mennesket har ganske vist en række basale materielle behov, men det har også kulturelle og sociale interesser, for ikke at nævne åndelige behov, der knytter sig til troen på et højere væsen. Sørgeligt nok er der flere hundrede millioner, om ikke milliarder, af mennesker rundt om på kloden der på grund af elendige sociale og miljømæssige forhold lever på et eksistensminimum. Enhver som begrænser sig til primært at dække sine fysiske behov — for at spise, drikke, eje ting eller tilfredsstille seksuelle lyster — lever mere eller mindre et liv som dyrene, hvilket giver en meget begrænset form for tilfredshed. I virkeligheden udnytter de ikke de mere meningsfyldte ressourcer livet byder på, som kan tilfredsstille menneskets intellekt og dække dets følelsesmæssige behov. Desuden vil de der kun søger at tilfredsstille deres egne egoistiske ønsker, ikke blot gå glip af det bedste i livet, men også skade det samfund de lever i, og de gør ikke noget for at fremme andres interesser.

En dommer der har med ungdomsforbrydere at gøre, siger at „moralnormernes forfald, forherligelsen af negative forbilleder og succes gennem bliv-rig-i-en-fart-metoder“ bidrager til „at fremme en overdreven konkurrenceånd“. Det fører til en adfærd der er skadelig for samfundet og ødelæggende for de unge, især hvis de begynder at tage stoffer.

Livet har utrolig meget at byde på — man kan rejse til fascinerende steder, læse om eller studere interessante emner, dyrke behageligt samvær med andre og lytte til smuk musik. Ja, man kan gøre meget andet der kan fylde én med tilfredshed. De der har en stærk tro på Bibelens Gud, Jehova, har endnu flere grunde til at elske livet. Den sande tro giver menneskene en styrke og afklarethed som kan hjælpe dem igennem vanskelige tider. De der tror på den sande Gud, kan tillidsfuldt sige: „Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange.“ (Hebræerne 13:6) Mennesker der kender Guds kærlighed, føler sig elsket af ham. De reagerer positivt på hans kærlighed, og det giver dem stor glæde. (1 Johannes 4:7, 8, 16) De kan føre et aktivt og uselvisk liv der er meget tilfredsstillende. Det er som Jesus Kristus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Sørgeligt nok har det nuværende liv også en anden side. Det er almindeligt med lidelser, uretfærdighed, fattigdom, sygdom og død — for blot at nævne nogle af de smertelige forhold der ofte gør livet uudholdeligt. Den rige, mægtige og vise kong Salomon i det gamle Israel manglede intet af det der kan gøre mennesker glade. Men der var noget som bekymrede ham — bevidstheden om at han ved sin død skulle efterlade det der var kommet ud af al den „møje“ som han havde haft, og som ’havde været forbundet med visdom og med kundskab og med lønsomhed’. — Prædikeren 2:17-21.

Ligesom Salomon er de fleste sig smerteligt bevidst hvor kort livet er, at det alt for hastigt er forbi. Bibelen siger at Gud ’har lagt evigheden i vore hjerter’. (Prædikeren 3:11, da. aut. 1931) At menneskene har en fornemmelse af evigheden, får dem til at tænke over livets korthed. Hvis man ikke finder tilfredsstillende svar på hvad meningen er med livet og døden, kan man til sidst blive tynget af en pessimistisk følelse af at alt er nytteløst. Det kan gøre livet trist.

Findes der svar på de spørgsmål der volder menneskene kvaler? Vil der nogen sinde komme til at herske forhold som gør livet skønt og varigt?