Er din tale sårende eller lægende?

I DISSE vanskelige tider er det ikke overraskende at mange har et „sønderbrudt hjerte“ og er „knust i ånden“. (Salme 34:18) Det betyder at der er et stadigt behov for, som Paulus siger, at ’trøste de modfaldne sjæle’ og ’støtte de svage’. (1 Thessaloniker 5:14) Men hvad skal vi gøre hvis vores næste forsynder sig mod os eller begår et alvorligt fejltrin? Vi kunne godt føle at vi i en sådan situation var i vores gode ret til at give vedkommende en skarp irettesættelse. Men her er et advarende ord på sin plads. Vejledning kan, selv når den er berettiget, være skadelig hvis den gives på en hård måde. Ordsprogene 12:18 siger: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“

Når man skal give vejledning eller udrede en misforståelse, er det derfor meget vigtigt at man husker den sidste halvdel af Ordsprogene 12:18. Her står: „De vises tunge læger.“ Spørg dig selv: ’Hvis det var mig der havde behov for retledning, hvordan ville jeg så gerne behandles?’ De fleste reagerer mere velvilligt på opmuntring end på kritik. Vær gavmild med din ros. Ofte vil det give overtræderen lyst til at forbedre sig, og han vil sandsynligvis være mere taknemmelig for den hjælp der bliver ydet ham.

Det er meget vigtigt at vi altid behersker vores vrede og taler med mildhed. Lægende ord vil få den vi retleder, til at sige som salmisten, der skrev: „Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed; og retleder han mig, er det olie for hovedet; den afviser mit hoved ikke.“ — Salme 141:5.