Vore afdøde venner — hvor befinder de sig?

ALEC var knust. Inden for en uge havde han mistet to af sine venner. Den ene, Nevil, var død af et skudsår. Den anden, Tony, var blevet dræbt ved en bilulykke. Spørgsmål han ikke havde spekuleret over før, begyndte nu at plage denne 14-årige sydafrikanske dreng. ’Hvorfor dør mennesker? Og hvad sker der efter døden?’ tænkte han.

Da Alec kom til Nevils begravelse håbede han at få svar på disse spørgsmål. Men, som han siger: „Præsten læste blot op af en bog og sagde at Nevil var kommet i himmelen. Da vi stod ved graven sagde han at vi venter på en opstandelse. Jeg var forvirret. Hvis Nevil var i himmelen, hvordan kunne han så vente på en opstandelse?“

Senere samme dag overværede Alec Tonys begravelse. Begravelsesritualet foregik på et sprog han ikke forstod. Men den hysteriske optræden hos nogle af de sørgende lod ham forstå at der ikke havde været megen trøst at hente. „Den aften,“ forklarer han, „var jeg helt ude af mig selv. Jeg følte mig hjælpeløs og forvirret. Ingen kunne give mig tilfredsstillende svar på mine spørgsmål. For første gang i mit liv tænkte jeg alvorligt over om der er en Gud til.“

Hvert år mister millioner af mennesker deres kære i døden. 1992 Britannica Book of the Year oplyser: „I 1991 var der på verdensplan 50.418.000 dødsfald.“ Og hvor mange millioner er ikke døde siden da? Forestil dig hvor mange tårer der er blevet udgydt af de efterladte! Deres sorg bliver ikke mindre af at der fremholdes mange forskellige forestillinger om døden.

Ligesom Alec bliver mange derfor desillusionerede og tvivler på at der er grundlag for håb om et liv efter døden. Ifølge Encyclopedia of Religions har der „til alle tider været tænkende mennesker som har skilt sig ud fra mængden . . . og har undret sig over hvordan den individuelle sjæl eller det individuelle liv kan eksistere uafhængigt af den individuelle hjerne og krop“.

Interessant nok indrømmer ovennævnte opslagsværk at den religiøse teori om en udødelig sjæl der eksisterer uafhængigt af kroppen, ikke finder støtte i Bibelen. Sandt nok er der nogle få steder hvor Bibelen taler om at en persons „sjæl“ enten forlader eller vender tilbage til en død krop, men i de tilfælde er „sjæl“ et udtryk for „liv“, enten et som nogen har mistet eller et som nogen har fået igen. (1 Mosebog 35:16-19; 1 Kongebog 17:17-23) Oftere bruges ordet „sjæl“ i Bibelen til at betegne synlige skabninger af kød og blod, ja, levende skabninger. (1 Mosebog 1:20; 2:7) Bibelen nævner gentagne gange at sjælen dør. (Ezekiel 18:4, 20; Apostelgerninger 3:23; Åbenbaringen 16:3) Guds ord siger at en død sjæl „ved slet ingenting“. — Prædikeren 9:5, 10.

På den anden side indeholder Bibelen beretninger om døde der har fået livet igen. I Lazarus’ tilfælde skete det efter at han havde været død i fire dage. (Johannes 11:39, 43, 44) Men hvad vil der ske med folk som er døde for hundreder eller tusinder af år siden? Er deres håb om fremtidigt liv afhængigt af at Gud oprejser det selv samme legeme som de havde da de døde?

Nej. Den tanke er uforenelig med vor viden om atomerne i et dødt legeme. Med tiden optages disse atomer af planter, som derefter bliver føde for andre skabninger og derved bliver en del af deres krop.

Betyder det så at der ikke er noget håb for dem der er døde for længe siden? Nej. Skaberen af det mægtige univers har en ærefrygtindgydende, ubegrænset hukommelse. Med sin fuldkomne hukommelse kan han genkalde sig personligheden og de genetiske karaktertræk hos ethvert menneske som han vælger at huske. Ydermere har Jehova magt til at genskabe en menneskekrop med nøjagtig samme genetiske kode som hos en person der tidligere har levet. Han kan også indgive denne krop personligheden og hukommelsen fra den person han husker, som for eksempel Abraham.

Næsten to tusind år efter Abrahams død gav Jesus denne forsikring: „Men at de døde oprejses har også Moses angivet, i beretningen om tornebusken, når han kalder Jehova ’Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:37, 38) Ud over Abraham, Isak og Jakob er millioner af andre døde „levende for ham“, idet Gud har dem i erindring, og de venter blot på den kommende opstandelse. „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige,“ forsikrer Bibelen os. — Apostelgerninger 24:15.

Blot få uger efter Alecs tragiske oplevelser fik han svar på sine spørgsmål. Et Jehovas vidne kom til hans hjem og viste ham hvad Guds ord siger om døden og opstandelsen. Dette trøstede Alec og gav hans liv mening.

Kunne du også tænke dig at vide mere om det bibelske opstandelseshåb? For eksempel: Vil der blive oprejst flere til liv i himmelen end til liv på jorden? Hvad må man gøre for at opnå Guds godkendelse og erfare opfyldelsen af hans vidunderlige løfte om at vi kan blive genforenet med vore afdøde venner?