Et klogt skridt før ulykken rammer

MARY havde fået mere tid til sin rådighed efter at hendes børn var blevet voksne, og derfor besluttede hun sig til at tage et deltidsarbejde. Da hun forelagde det for sin mand, Enos, gjorde han det imidlertid klart for hende at der ikke var behov for at hun arbejdede. „Hvis jeg kunne forsørge dig og børnene, kan jeg bestemt også forsørge os to,“ sagde Enos. Han foreslog sin hustru at hun, i stedet for at tage verdsligt arbejde, under bøn overvejede at blive pioner, heltidsforkynder af Riget.

Selv om Mary nød at fortælle sine naboer om Rigets budskab, var hun genert og manglede tillid til Jehova. Men alligevel ønskede hun at følge sin mands råd. Det var derfor med blandede følelser at hun i april 1981 meldte sig som hjælpepioner.

Mary erfarede hurtigt en voksende glæde ved forkyndelsen af Riget som hun ikke før havde oplevet. Hun ledede snart fire hjemmebibelstudier med interesserede, og inden for et år var hun blevet almindelig pioner og havde fået 10 bibelstudier. En anden forkynder ved navn Christine sluttede sig begejstret til Mary som hendes pionermakker, trods det at hun havde to børn der stadig gik i skole. Der var en voksende pionerånd i menigheden, og nyinteresserede begyndte at overvære møderne i den lokale rigssal. Marys største glæde var dog at hendes egen søn, Christopher, valgte at følge hendes eksempel og også blev pioner.

I 1985 blev familien pludselig ramt af en tragedie. Mary faldt om. En aneurisme i hovedet havde udviklet sig til en alvorlig hjerneblødning, og inden der var gået tre dage døde den 45-årige Mary.

Mary havde fået et meget smukt omdømme i sin omgangskreds gennem de fire år hun nåede at tilbringe i pionertjenesten. Over 300 var til stede ved hendes begravelse, deriblandt mange af hendes naboer. En af de tilstedeværende var hendes tidligere skoleveninde, som Marys tro havde gjort indtryk på. Hun ønskede at vide mere om denne tro og bad derfor om at få et bibelstudium. Ja, Marys tjeneste bar stadig frugt.

„Jeg har nu taget hjælpepionertjenesten op,“ siger Enos, „men hvor ville jeg dog ønske at jeg havde arbejdet sammen med Mary i pionertjenesten. Hun talte altid om det hun oplevede i tjenesten og var altid så glad. De få år hun var pioner var faktisk de lykkeligste i vores ægteskab, men det er først nu jeg indser hvorfor.“

Ingen kan forudsige hvornår „tiden og tilfældet“ uventet kræver sine ofre, som i Marys tilfælde. De der forbliver trofaste som forkyndere af Riget kan imidlertid være sikre på at få en gunstig dom af både Gud og mennesker, også selv om de bliver ramt af en ulykke. — Prædikeren 9:11; 11:1, 2.

[Illustrationer på side 31]

Når man deltager i forkyndelsen anvender man sin tid på en god måde