Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 15/4 s. 31
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Lignende materiale
  • Messias, Kongen, viser sig
    “Lad dit rige komme”
  • Tidspunktet for Messias’ komme åbenbares
    Giv agt på Daniels profeti!
  • Hvordan Daniels profeti forudsagde Messias’ komme
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
  • Halvfjerds uger
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 15/4 s. 31

Husker du?

HAR du haft glæde af at læse de sidste numre af Vagttårnet? Prøv om du kan svare på følgende spørgsmål:

◻ Hvad er hovedtemaet for vor tids bibelske evangelieforkyndelse?

Det centrale i en evangelieforkynders budskab i dag er den gode nyhed om Guds rige under ledelse af hans udnævnte konge, Jesus Kristus. Budskabet indbefatter alle de sandheder Jesus fremholdt og som hans disciple nedskrev. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) — 1/1, side 4.

◻ Hvorfor er det nødvendigt at fortsætte med at forkynde den gode nyhed i områder hvor der kun er få eller slet ingen resultater?

Jehova har, gennem Kristus Jesus, befalet at ’den gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord’. (Mattæus 24:14) Når folk ikke vil lytte, giver det os lejlighed til at vise dybden af vor kærlighed til og hengivenhed for Jehova idet vi bliver ved med at gøre det rette. Denne kærlighed vil også tilskynde os til at advare vore medmennesker om hvad fremtiden vil indebære for dem. (1 Johannes 5:3; 2 Timoteus 4:2) — 1/1, side 26.

◻ Hvilken gavn har mange forkyndere af heltidstjenesten?

Den hjælper dem til i højere grad at opdyrke Guds ånds frugter, at vise større kærlighed til andre, at være mere effektive i tjenesten og at stole mere på Jehova. Som følge heraf opnår de et nærmere forhold til Jehova. — 15/1, side 26.

◻ Hvad pegede alle bibelskribenterne hen til, skønt de benyttede forskellige indfaldsvinkler?

De viste alle hen til det Jehova Gud vil gøre for at menneskeheden skal blive lykkelig, og ligeledes hvad det enkelte menneske må gøre for at opnå Guds godkendelse. — 1/2, side 7.

◻ Hvilken gavn eller fordel har man af at være ærlig?

Der opstår en åben og tillidsfuld atmosfære som medfører sunde holdninger og gode indbyrdes forhold. Ærlighed bidrager også til en ren samvittighed, giver fred i sindet og betyder at man kan se andre i øjnene uden at det vækker ubehagelige minder. (Hebræerne 9:14; 1 Timoteus 1:19) — 15/2, side 7.

◻ Hvilke bønner hører og besvarer den almægtige Gud?

Jehova hører bønner der rettes til ham gennem den rette kanal (Jesus Kristus), på den rette måde, og med den rette indstilling i sind og hjerte. Gud besvarer bønner der er i harmoni med hans vilje, og han gør det til sin fastsatte tid. — 15/3, side 7.

◻ Hvilken vigtig begivenhed indtraf i det 20. år af kong Artaxerxes’ regeringstid (455 f.v.t.)?

Nehemias fik tilladelse til at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge byen og dens mure. Denne befaling markerede begyndelsen til de 70 åruger (eller 490 år) i Daniels profeti, den profeti hvorved man kan regne sig frem til Jesu tilsynekomst som „Messias, Føreren,“ til tiden i år 29 e.v.t. (Nehemias 1:1; 2:1-9; Daniel 9:24, 25) — 15/3, side 28, 29.

◻ Hvordan kan man bedst løse familieproblemer?

I kærlighed, for Bibelen giver os dette råd: „Lad alt hos jer ske i kærlighed.“ Og ligeledes: „Kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Korinther 16:14; 1 Peter 4:8) Denne kærlighed må være dybt rodfæstet; man må se gennem fingre med de øvrige familiemedlemmers ufuldkommenheder, der ellers kunne virke irriterende og gå en på nerverne. — 1/4, side 6, 7.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del