Kostbare bryllupper
USA har på 10 år oplevet en stigning på 16 procent i antallet af nyindgåede ægteskaber. Men prisen på et bryllup er også steget. Gennemsnitsprisen for en bryllupsfest er nu over 48.000 kroner, og en del bryllupper kommer over 400.000 kroner. Den samlede udgift til et års bryllupper i USA er nu på over 160 milliarder kroner — en stigning på 152 procent siden 1975. Prisen indbefatter ringe, blomster, musik, limousiner og bryllupsrejser, meddeler bladet Fortune.
Et bryllup er en glædelig begivenhed. Jesus Kristus pegede imidlertid på et aspekt ved indgåelse af ægteskab som skulle være kendetegnende for afslutningen på denne onde tingenes ordning. Han sagde: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være . . . de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ (Mattæus 24:3, 34, 37-39) Jesus mente ikke dermed at det er forkert at gifte sig her i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Han ville advare imod at man gik så højt op i bryllup og indgåelse af ægteskab — noget der i dag ofte fejres med overdådig og unødig luksus — at man glemte tidens alvor.