Racehad glemt

MARIE stod ved kanten af dåbsbassinet og ventede på at hendes niece skulle døbes ved Jehovas Vidners områdestævne i byen Cicero, i den amerikanske stat Illinois. Pludselig udbrød en stemme ved siden af hende: „Kender jeg ikke dig et eller andet sted fra?“ Hun vendte sig om og så et glemt men dog velkendt ansigt — det var en kvinde ved navn Agerthia.

Maries tanker ilede tilbage til tiden længe før hun blev et af Jehovas vidner, tilbage til gymnasiet hvor de begge havde kæmpet i raceuroligheder — men på hver sin side. Argerthias farvede pigegruppe og Maries bande af hvide piger havde råbt modbydelige skældsord efter hinanden. Pludselig var de kommet i slagsmål og havde tilføjet hinanden alvorlige skader. Marie huskede hvordan Agerthia endda havde såret en pige så slemt at hun måtte på hospitalet! Begge pigegrupper blev midlertidigt vist bort fra skolen, men så snart de blev genoptaget begyndte tilråbene og slagsmålene på ny.

Nu, omtrent 13 år senere, mødtes de igen. Denne gang ved kanten af et dåbsbassin — og uden gensidigt fjendskab. Frigjort fra racefordommenes splittende barrierer omfavnede de hinanden i kærlighed, som åndelige søstre forenede i den sande tro. På grundlag af nøjagtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus havde de ’fornyet deres sind’. — Romerne 12:1, 2.

Racehad eksisterer ikke blandt Jehovas tjenere. I stedet elsker de hinanden, idet de adlyder Jesu ord: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.