En glædelig dag for Japans missionærer

FREDAG den 17. maj 1985 var en åndelig solskinsdag for Japans 76 missionærer. De udgør den største missionærgruppe i noget enkelt land og har i næsten 40 år virket for udbredelsen af Bibelens sandheder. Fra deres ti missionærhjem rundt om i landet rejste de til afdelingskontoret i Ebina, begejstrede over denne årligt tilbagevendende mulighed for at komme sammen. Nogle som var i rejsetjenesten kom langvejsfra.

Denne lykkelige forsamlings begejstrede hilsener og samtaler blev afbrudt klokken 13, da zonetilsynsmanden kaldte til orden. Efterhånden som hver enkelt missionærs navn blev nævnt, fortalte vedkommende hvilket land han eller hun kom fra, hvilken gileadklasse han eller hun var udgået fra, og om hvor mange år vedkommende havde tjent i udlandet. Hvor var det opmuntrende at se missionærer helt fra syvende gileadklasse, stadig aktive og trofaste i deres tildelte distrikt efter omtrent 37 år! Efter at have fortalt om oprettelsen af Gileadskolen i 1943 roste zonetilsynsmanden varmt missionærerne for at have lært det vanskelige japanske sprog. Derefter drøftede man spørgsmål angående forbedring af den bibelundervisning man tilbød japanerne. Der blev kommenteret livligt.

Erfarne forkyndere fortalte hvordan de anvender brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“ til at give en oversigt over Bibelens historiske beretning og lære. En missionær udtrykte kort hvad de alle følte ved en sådan drøftelse: „Det var rigtig tilfredsstillende at få et indtryk af hvor meget brødrene på hovedkontoret interesserer sig for at fremme arbejdet her — blot det at vide det holder os i gang.“ Det var en stor glæde for alle missionærerne at kunne „deltage i mødet“ og, som de sagde, „give udtryk for vore behov i forbindelse med effektivt at kunne udføre den tjeneste der står vore hjerter så nær.“ En missionær gav udtryk for at en sådan interesse fra Jehovas organisation i sandhed „viste hvilke bestræbelser man gør sig for at forstå situationen“ i dette land. En anden erklærede: „Vi var især glade for forslagene til hvordan vi kan forberede flere forskellige måder at fremholde budskabet på, så den hyppige gennemgang af distriktet bliver mere varieret.“

Efter denne livfulde drøftelse havde missionærerne glæde af åndeligt oplivende svar på bibelske spørgsmål. Nogle sagde: „Det der blev fremført, mindede om tiden på Gilead.“ En anden bemærkede: „Det indgav mig en beslutning om virkelig at fordybe mig i Guds ord.“ Alle begav sig derefter til en af spisesalene for at nyde forfriskninger og forny bekendtskabet med dem der tjente langt borte. Aftenen forløb med at missionærerne fortalte et væld af interessante oplevelser som de havde haft andel i. En oplevelse handlede om en ung kvinde der blev bevæget til at lære sandheden at kende som følge af den gode adfærd hun som barn havde set hos nogle travle missionærer der boede i nærheden af hendes hjem i Nagasaki. I dag er både hun og hendes mand i sandheden! En missionær havde fået oprettet et godt bibelstudium ved at tage „det allersidste besøg“ da dagen ellers var slut.

Fyldt med fornyet nidkærhed og begejstring vendte missionærerne hjem til deres tildelte distrikter, forfriskede og taknemmelige for den personlige omsorg Jehova havde vist dem gennem sin kærlige organisation. Den følgende søndag talte zonetilsynsmanden, A. D. Schroeder, til en samlet tilhørerskare på 174.959, blandt andet ved hjælp af telefonforbindelse. Som kulmination på sit foredrag udgav han den japanske udgave af New World Translation of the Holy Scriptures — With References (studieudgaven af Ny Verden-oversættelsen) på 1792 sider — endnu et nyt og godt redskab til brug for Japans 102.206 forkyndere!