Sand tilbedelse — åbenbaret af Gud eller udtænkt af mennesker?

NÆSTEN alt hvad mennesket ved, har det måttet opdage selv.

Endog de mest grundlæggende kundskaber — hvordan man dyrker og tilbereder fødemidler og hvordan man skaffer sig tag over hovedet — har mennesket måttet tilegne sig ved møjsommelig erfaring. Men i løbet af blot de sidste hundrede år har mennesket hastigt udvidet sin horisont ud over de daglige behov. Nu spalter man atomet, flyver hurtigere end lydens hastighed og tager endda rutinemæssigt på rumfart. Men betyder det nu at mennesket er blevet så dygtigt at det også kan tænke sig frem til den rette gudsdyrkelse?

Ikke ifølge forfatteren til Salme 143:10, som sagde: „Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud. Din ånd er god; måtte den føre mig i retskaffenhedens land.“ Salmisten anerkendte således at mennesket trods al sin viden og opfindsomhed må have hjælp fra Gud for at lære hans vilje at kende. (Jævnfør Jeremias 10:23.) Det indebærer imidlertid at Gud på en eller anden måde må åbenbare sig for mennesket.

Er det sket? Millioner ser Bibelen som et vidnesbyrd om at der har fundet en guddommelig åbenbaring sted. Andre er uenige heri. Forblændede af menneskets opfindsomhed ser de intet behov for en sådan åbenbaring. De hævder måske at den religiøse viden er „medfødt hos den enkelte“ eller at en sådan viden „kan erhverves ved forstandens brug“ fremfor „gennem enten en åbenbaring eller en kirkes lære“, som det hedder i et leksikon.

Hvis det forholdt sig sådan ville det betyde at mennesket måtte „opfinde“ sin tro og udarbejde sine egne læresætninger og moralnormer. Synes du det lyder rimeligt? Hvilket formål ville en menneskeskabt tro tjene? Ville den kunne dække menneskets åndelige behov? (Mattæus 5:3) Kunne den besvare sandhedssøgende enkeltpersoners spørgsmål om Gud?

Lad os undersøge disse spørgsmål ved at kaste et kort blik på en tro som har prøvet at finde frem til Gud gennem menneskelige ræsonnementer — hinduismen.