Kristen kærlighed vist i handling
FILIPPINERNE bliver ofte ramt af tyfoner og voldsom monsunregn, hvilket kan føre til store oversvømmelser. Da påskønnes det særlig meget når nogle viser kristen kærlighed, som følgende beretning illustrerer.
Under en oversvømmelse i byen Carmen var Jehovas vidner i Mabuhay-menigheden ikke blevet berørt i alvorlig grad. Men de kom omgående deres brødre i byens midte til hjælp, for de var hårdt ramt. Ris og andre fødevarer blev indsamlet og bragt frem. Da brødrenes behov var dækket, var der så meget tilovers at bystyret fik resten overdraget til uddeling blandt andre trængende.
Denne kærlige omsorg fik byrådet til at vedtage en erklæring med ros til Jehovas vidner. Der stod blandt andet:
„EFTERSOM Jehovas vidner i Mabuhay . . . straks da de hørte om de katastroferamtes tilstand i denne kommune, ydede hjælp i form af fødevarer for at lindre deres lidelse og elendighed,
VÆRE DET BESLUTTET . . . at vedtage en resolution der udtrykker den højeste grad af taknemmelighed mod Jehovas vidner i Mabuhay for den hjælp de har givet i form af mad til ofrene for oversvømmelsen.“
Det varmer hjertet at høre om sande kristne der ikke nøjes med „ord og tale“ men reagerer med „sand kærlighed, som kommer til udtryk i handling“! — 1 Johannes 3:18, Today’s English Version.