Når JA betyder ja

Ved en lejlighed hvor Jesus Kristus gav belæring om ordholdenhed sagde han: „Lad . . . jeres ja betyde ja.“ (Mattæus 5:37) At følge dette råd og samtidig være vågen for lejligheder til at dele Bibelens budskab med andre kan berige kristne med gode oplevelser. En beretning fra et land i Østeuropa belyser dette:

Et Jehovas vidne malede nogle værelser for en kvindelig kunde og talte samtidig om Jehova Gud og de vidunderlige fremtidsudsigter han tilbyder mennesker, foruden andre bibelske emner. Men han kunne ikke få en aftale om et genbesøg i stand, og han spekulerede på hvad der holdt kvinden tilbage, fordi han vidste om hende at hun havde et tiltalende og beskedent væsen.

Forkynderen fortæller: „Da jeg var færdig med arbejdet betalte hun mig og spurgte om jeg kunne hjælpe hende med at stille møblerne på plads, for hun kendte ikke andre der kunne hjælpe hende. Jeg lovede at komme tilbage ved nitiden om aftenen og hjælpe hende.“ Han kom tilbage om aftenen og havde taget et andet Jehovas vidne med til at hjælpe. Det tog kun ti minutter for mændene at sætte møblerne på plads. Bagefter talte de ganske kort med kvinden om Guds rige og velsignelserne ved det, og tog så af sted.

To år efter bad kvinden igen forkynderen om at male hendes værelser. Mens han skrev hendes navn og adresse ned, spurgte han om hun havde tænkt mere over de ting han havde fortalt hende ud fra Bibelen. Hun svarede: „Ja, og i mellemtiden er jeg blevet døbt.“ På spørgsmålet om hvordan det var gået til, svarede hun:

„Du fortalte mig så meget om det gode der står i Bibelen, og jeg kunne lide det du sagde. Jeg tog det bare ikke helt alvorligt. Men da du så lovede at stille møblerne på plads, tænkte jeg: ’Hvis denne mand holder hvad han lover, er han virkelig en Guds tjener.’ Da du så kom tilbage og oven i købet havde taget en medhjælper med, og ikke tog penge for arbejdet, besluttede jeg mig for at beskæftige mig alvorligt med Bibelen. To eller tre dage efter var jeg henne på markedet, og dér mødte jeg et Jehovas vidne som allerede flere gange havde talt med mig om Bibelen. . . . Kort tid efter påbegyndte denne dame et bibelstudium med mig, og otte måneder efter blev jeg døbt.“

Sådan gik det altså til at denne kvinde blev døbt som symbol på sin indvielse til Gud og nu selv er et af Jehovas vidner. Det skete alt sammen fordi en kristen havde holdt sit ord. Hans ja betød ja.