Er det falsk varebetegnelse?

HAR du nogen sinde købt en vare med en tiltalende etiket, blot for at finde at indholdet ikke stod mål med teksten udenpå? Du blev skuffet, ikke sandt? Du besluttede sikkert at du aldrig ville købe denne vare igen. Millioner af mennesker har i dag gjort den samme erfaring med hensyn til religion. De har følt sig tiltrukket af en etiket med påskriften „kristen“, og er derefter blevet frastødt af det de har set og oplevet.

Ifølge statistikken er næsten en fjerdedel af verdens indbyggere kristne. Hovedparten af dem er koncentreret i Amerika og Europa. Men giver statistikken et sandt billede af sagen? Hvordan med dig selv? Er du blevet døbt i en kristen kirke? Regner du i så fald dig selv for at være kristen? Er du det, eller er det bare en etiket du bærer?

Lad os belyse hvad vi mener ved at tage to eksempler: det katolske Spanien og det protestantiske England. Et leksikon oplyser at der i Spanien midt i 1960erne var 31.200.000 katolikker, 43.000 protestanter og 5000 jøder. I teorien er Spanien altså 99,85 procent kristen. Men ligesom de fleste andre lande har Spanien også et udsnit af ateister og agnostikere, foruden passive katolikker og protestanter. Det er givet at 99,85 procent ikke går i kirke en gang om ugen, ja end ikke en gang om året!

Forholdet er endnu mere udtalt i England. Ifølge føromtalte leksikon er den engelske befolkning religiøst set opdelt sådan at der er 27.500.000 medlemmer af den anglikanske kirke, 6.000.000 medlemmer af den romersk-katolske kirke og mindre antal som er medlemmer af andre kirker. Men hvor mange af de 27.500.000 anglikanere går regelmæssigt i kirke? Meget få, efter de officielle tal at dømme. Ved påsketid, hvor der normalt er et godt fremmøde, kommer der mindre end 10 procent.

Hvad viser dette? At der ofte er forskel på etiketten og indholdet. Et er at bekende sig til en kirke, noget andet at være aktiv i den kirke man tilhører. Det samme gælder det at være kristen i det hele taget: Et er at bekende sig til kristendommen, men det er noget helt andet at være kristen, en discipel af Kristus.

’Men hvad forstår man ved en kristen?’ spørger du måske. Der er mange forskellige meninger, men prøv at se om din mening falder sammen med en af disse almindelige opfattelser af hvem der kan kalde sig kristen.

Enhver der tror på Jesus Kristus.

Enhver der er blevet døbt i en kristen kirke.

Enhver der hører til og kommer i en kristen kirke.

Enhver der ikke gør sine medmennesker ondt men hjælper hvor han kan.

Enhver der lever efter Bibelen.

Kun de der er „født igen“.

Kun de der anerkender paven.

Ja, meningerne er mange og forskelligartede, så mange og så forskellige at den religiøse skribent og universitetslektor Ninian Smart har skrevet: „Kristendommen er den mest gådefulde af de store religioner. . . . Den spænder fra græsk og russisk ortodoksi over katolicismen til et bredt spektrum af protestantiske kirker og sekter. . . . Den kan godkende både krig og pacifisme, både klostre og verdslige holdninger, både hierarki og demokrati, både forkyndelse og ritualer, både filosoffer og dem der afviser filosofien.“

Men er dette sandt? Kan ægte kristendom godkende krig, verdslige holdninger og meget andet af det der er blevet tolereret inden for kristenheden i de sidste få årtier? Hvad er ægte kristendom? Og er nutidens kristendom ægte?