Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 1/12 s. 7-8
  • Hvad det betyder for os

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad det betyder for os
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Lignende materiale
  • Det eneste der kan ophæve døden!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Bliver de døde levende igen?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Et pålideligt håb for dem vi har mistet i døden
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
  • Opstandelsen — for hvem, og hvor?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 1/12 s. 7-8

Hvad det betyder for os

SELV om der i vor tid ikke findes nogen undergørende Guds profet på jorden der kan oprejse de døde, kan vi alligevel have absolut tillid til at vore kære som vi har mistet i døden, snart vil vende tilbage til livet.

Kort tid før Jesus besøgte Nain — nemlig mens han endnu var i Jerusalem for at overvære den jødiske påske i foråret 31 — gav han et bemærkelsesværdigt løfte i forbindelse med opstandelsen af de døde. Indtil da havde han øjensynlig ikke oprejst nogen. Alligevel sagde han:

„Ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende som han vil. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham bemyndigelse til at dømme, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Joh. 5:21, 26-29.

De religiøse modstandere som Jesus talte til, troede ham ikke. Selv da det rygtedes overalt i Judæa at Jesus havde oprejst enkens søn i Galilæa, nægtede de at tro. Og to år senere, da Jesus oprejste sin ven Lazarus, blev de så opbragte at de lagde planer om at slå ham ihjel. De lagde endog „råd op om at dræbe Lazarus også, for på grund af ham . . . fik [mange af jøderne] tro på Jesus“. — Joh. 12:10, 11; 11:38-53.

Men selv om nogle i det første århundrede nægtede at bøje sig for de overvældende vidnesbyrd om at Jesus var den forudsagte Guds profet, er der ingen grund til at vi der lever i dag skulle være skeptiske og ikke have tro på Jesu løfte om en opstandelse. Jesu ord er pålidelige! Han kan indfri sit løfte! Det at han oprejste enkens søn, er et bevis for at han kan gøre „dem levende som han vil“.

I dag har vi derfor al mulig grund til at have tillid til Jesu ord om at „alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud“. Alt tyder på at den tid da dette vil ske, nu er nær. Siden 1914 har vor generation set opfyldelsen af alt det Jesus Kristus og hans apostle sagde skulle kendetegne „de sidste dage“ af denne tingenes ordning. Verdenskrige, hungersnød, pest, jordskælv, lovløshed og kriminalitet — alt dette hører til dagens orden. Enden for denne onde ordning er ubestrideligt nær. — Matt. 24:3-14; Luk. 21:10, 11; 2 Tim. 3:1-5; 2 Pet. 3:3, 4.

Efter enden vil opstandelsen finde sted her på jorden. Hvis du lægger tro for dagen vil du måske leve og få den at se. Hvilken storslået tid vil det ikke blive! Hvilken lykke vil det ikke være når de opstandne genforenes med deres kære! Da vil dette løfte blive opfyldt: „Han [Gud] opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ — Es. 25:8.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del