Reddet fra selvmord

Nogle vidner for Jehova var netop ved at være færdige med forkyndelsen i en lille tysk landsby, da en ældre mand gik forbi med en bibel i hånden. De forsøgte at dele „den gode nyhed“ med ham, men han afviste dem og sagde: „Jeg vil gerne være alene.“ Det endte imidlertid med at han tog imod en indbydelse til at spise til middag hos en af forkynderne. Næste dag besøgte en anden af forkynderne denne mand for at drøfte Bibelen med ham der hvor han boede, på et alderdomshjem.

Under dette besøg sagde den ældre mand: „I har reddet mit liv. I går var jeg på vej hen til min kones grav. . . . der ville jeg tage mit eget liv. Før jeg mødte jer i går havde jeg vandret rundt i skoven på må og få i fire timer. Jeg søgte trøst i min salmebog, men dér fandt jeg ingen trøst. I kom i det rette øjeblik, og det er jeg Gud meget taknemmelig for.“

Med tiden viste det sig at det var onde ånder der havde forsøgt at drive denne ældre mand til at begå selvmord. Men kundskab fra Bibelen hjalp ham til at frigøre sig for denne påvirkning. (Ef. 6:11-18) Desuden trøstede det ham meget at erfare at „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15) Der gik ikke lang tid før han havde indviet sig til Jehova Gud og symboliseret sin indvielse ved vanddåben. Han var da 81 år. Venlighed i ord og handling tillige med „Skrifternes trøst“ havde reddet denne ældre mand fra selvmord og ført til at han nu kunne se frem til at leve evigt. — Rom. 6:23; 15:4.