En Lærer der var anderledes

DET er ofte svært at se tilbage på en bestemt tidsperiode i historien og fange dens „ånd“, at fornemme de følelser og den indstilling som prægede den tids mennesker. For bedre at forstå hvor forskellig Jesus var fra sin samtids lærere, kan vi betragte rabbinernes synspunkter. Mange rabbinere havde et yderst ophøjet syn på Israel, idet de lærte at ’Israel havde været i Guds tanker endnu før universets skabelse’. De lagde også stor vægt på kendskabet til skikke og traditioner og var meget stolte over at de nedstammede fra Abraham. Den engelske bibellærde A. Edersheim bemærker: „Deres afsky, ikke ublandet med ringeagt, for enhver hedensk handlemåde, tanke og association; deres dyrkelse af Lovens bogstav; deres selvretfærdighed; deres stolthed over deres afstamning og i endnu højere grad over deres lærdom“ bidrog alt sammen til „det absolutte modsætningsforhold til en der gjorde krav på at være Messias skønt han var så forskellig fra dem selv og deres eget ideal“.

Dette hjælper os til at forstå hvor let det var for selv de ulærde at se forskellen mellem Jesu lære og rabbinernes lære. Som Mattæus udtrykker det: „Folkeskarerne [var] helt forbløffede over [Jesu] måde at undervise på; for han underviste . . . ikke som deres skriftlærde.“ — Matt. 7:28, 29.