Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor sagde Jesus i Johannes 16:5: „Dog er der ikke en af jer der spørger: ’Hvor går du hen?’“ når Peter og Tomas netop havde spurgt om dette?

De nævnte udtalelser blev alle fremsat den sidste aften eller nat Jesus var sammen med sine disciple. I aftenens løb spurgte Peter: „Herre, hvor går du hen?“ (Joh. 13:36) Lidt efter sagde Tomas: „Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kender vi vejen?“ (Joh. 14:5) Derfor kunne det lyde som lidt af en selvmodsigelse når vi i Johannes 16:5 læser Jesu udtalelse: „Dog er der ikke en af jer der spørger mig: ’Hvor går du hen?’“

Det ser imidlertid ud til at Jesus havde noget specielt i tanke. Den sammenhæng hvori Peters spørgsmål forekommer, tyder på at Peter hovedsagelig tænkte på sig selv da han stillede Jesus dette spørgsmål, og Tomas’ bemærkning kan være en afspejling af hans usikkerhed med hensyn til om disciplene nu også havde fået den fornødne vejledning. Efter at de har stillet deres spørgsmål fortsætter Jesus sin tale, der efterhånden munder ud i advarselen om den kommende forfølgelse. Som det fremgår af Johannes 16:6 blev disciplene åbenbart foruroliget over disse bemærkninger og opfyldt af sorg over den forestående forfølgelse og over at de skulle miste Jesus. Da Jesus sagde: „Dog er der ikke en af jer der spørger mig: ’Hvor går du hen?’“ sigtede han derfor åbenbart ikke til Peters eller Tomas’ tidligere udtalelse. Han brugte nutid („spørger mig“), og har derfor uden tvivl sigtet til deres reaktion på de ting han netop havde fortalt dem. Jesu ord henleder således opmærksomheden på at disciplene, optaget som de var af deres egen sorg, ikke stillede Jesus spørgsmål for at høre mere om den herlighed han skulle gå ind til, hvad den ville betyde for de sande tilbedere og hvordan den passede ind i gennemførelsen at Guds hensigt.