Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w74 15/9 s. 432
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
w74 15/9 s. 432

Spørgsmål fra læserne

● Er det rigtigt af en kristen kvinde at få lavet hul i ørerne til øreringe? — B. C., Canada.

Bibelen giver ikke oplysninger som gør det muligt at svare direkte enten ja eller nej på dette spørgsmål. Om man vil få lavet hul i ørerne til dette formål er overladt til en selv at afgøre.

I Tredje Mosebog 19:28 har vi påbudet om ikke at gøre indsnit i sit legeme for de dødes skyld. Dette var en skik der fandtes blandt dyrkere af falsk religion. Nogle vil måske synes at dette forbud i princippet også må gælde andre unødvendige indsnit i legemet.

Man kan også have den opfattelse at da Gud havde skabt det menneskelige legeme fandt han sit værk „såre godt“, og derfor skulle man ikke vansire eller skamfere sit legeme. — 1 Mos 1:27, 31.

På den anden side nævner Bibelen brugen af øreringe (samt næseringe), men det vides ikke om det krævede hul i ørerne at bære dem. — 1 Mos. 24:22, 47; 2 Mos. 32:2; 35:22; Ez. 16:12.

Ifølge Lovpagten kunne en hebraisk træl få sit øre gennemboret hvis han ønskede at forblive træl hos en god herre efter at hans periode var udløbet. (2 Mos. 21:2-6) Herren skulle da gennembore et af trællens ører med en syl som tegn på at han forblev træl for livstid. Dette skete naturligvis ikke for at trællen kunne bære øreringe, men virkningen på legemet var den samme.

Betragter man alle disse forskellige faktorer, ses det at man ikke kan give et dogmatisk svar. Hver kristen kvinde må følge sin egen samvittighed i denne sag. Nogle vil måske synes at de, ifølge ovennævnte principper, ikke kan lade lave huller i ørerne; andre vil synes at de med god samvittighed kan gøre det. En gift kvinde som gerne vil have lavet huller i ørerne, bør dog spørge sin mand først. Ligeledes må en pige spørge sine forældre og rette sig efter deres afgørelse, i overensstemmelse med den ordning Jehova har truffet for familien. — Kol. 3:18, 20; Ef. 5:22 til 6:4.

Som kristne bør vi også tage hensyn til andres meninger. I den forbindelse kan vi huske på apostelens råd med hensyn til smykker, at det vigtigste er at smykke sig „med fordringsløshed og et sundt sind“ samt „gode gerninger“. — 1 Pet. 3:3; 1 Tim. 2:9, 10, NW.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del