Spørgsmål fra læserne

● Hvad er „det bad der førte os til liv“, som omtales i Titus 3:5, ifølge New World Translation? — U.S.A.

Apostelen Paulus tænkte på dem der var blevet åndssalvede kristne da han skrev: „Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesket blev manifesteret, frelste han os, ikke for nogen retfærdsgerninger som vi havde udøvet, men på grund af sin barmhjertighed ved det bad der førte os til liv, og ved at gøre os nye ved hellig ånd.“ — Tit. 3:4, 5, NW.

Udtrykket „det bad der førte os til liv“ kan også, som i den danske autoriserede oversættelse, gengives med „badet til genfødelse“. Dette bad må altså være en renselse der fører til genfødelse. Det middel hvorved denne renselse sker, nævnes i Første Johannesbrev 1:7: „Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.“ Og i Åbenbaringen 1:5 omtales Jesus Kristus som den der „elsker os og har løst os af vore synder med sit blod“. At denne renselse for synd medfører et nyt liv, bekræftes af ordene i Efeserbrevet 2:1: „Jer har han [Gud] levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder.“ — Se også Efeserbrevet 2:4, 5 og Kolossenserbrevet 2:13, 14.

Denne renselse som sker ved Jesu blod er naturligvis ikke forbeholdt de åndssalvede kristne. De er ikke de eneste der får gavn af den godhed og kærlighed Gud har vist mennesket ved at give sin søn. Den salvede apostel Johannes skrev om Jesus Kristus: „Han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.“ (1 Joh. 2:1, 2) I harmoni med dette skildres der i Åbenbaringen 7:9, 14 „en stor skare“ hvis medlemmer „har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. På grundlag af Jesu blod opnår de der udgør denne ’store skare’ således at stå rene ind for Jehova Gud. Men som det fremgår af sammenhængen i det tredje kapitel i brevet til Titus, er det ikke dem der er omtalt dér og som oplever ’det bad der fører til liv’.

At ’badet der fører til liv’ nævnes før udtrykket „ved at gøre os nye ved hellig ånd“, lader os forstå at dette bad går forud for åndsavlingen. For at blive antaget som en åndelig søn af Gud må et menneske først retfærdiggøres eller erklæres retfærdigt, det vil sige tilregnes værdigheden som en fuldkommen jordisk søn. Sådan er det fordi Jehova Gud, der er fuldkommen og hellig, ikke kan antage nogen der er uren som sin søn. På grundlag af Jesu udgydte blod kan han imidlertid retfærdiggøre syndige mennesker. Det er som apostelen Paulus siger: „Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov.“ — Rom. 8:1, 2, 33.

Vi ser således at Jehova Gud renser eller ’bader’ dem som han fører ind i et sønneforhold. Han ’bader’ dem i sin søns blod ved at anvende værdien af Jesu genløsningsoffer til gavn for dem. Gennem dette „bad“, hvorved de retfærdiggøres, opnår de stillingen som fuldkomne jordiske sønner. Herefter kan de blive ’gjort nye ved hellig ånd’, det vil sige blive åndsavlede sønner af Gud. De bliver „en ny skabning“. — 2 Kor. 5:17.

● Når råt kød parteres, eller når det skæres ud efter stegning, sker det at der løber en rødlig væske ud af det. Kan kristne spise dette kød? — U.S.A.

En kristen har kun lov til at spise kød af dyr som blodet er løbet af ved slagtningen. Bibelens bud lyder: „[Afhold] jer . . . fra blod og fra kød af kvalte dyr.“ — Ap. G. 15:29.

Men selv kødet af dyr som blodet er løbet af på rette måde, kan forekomme meget rødt, eller der kan være en rød væske på overfladen af det. Grunden hertil er at man ikke kan fjerne alt blodet fra det. Guds lov kræver heller ikke at hver eneste dråbe blod skal fjernes. Den siger blot at man skal lade blodet løbe af dyret.

Desuden findes der uden for blodkarrene i kødet en væske som kan blande sig med de små rester af blod der er, og derved antager en rød farve. Denne væske udfylder mellemrummene mellem cellerne. Den ligner blodplasma, men den er ikke blod og kommer derfor ikke ind under forbudet vedrørende blod. At der findes en rødlig væske i kødet, gør det altså ikke uegnet til føde. Blot man på rette måde har ladet blodet løbe af et dyr, kan man bibelsk set spise dets kød.

Der kan imidlertid være tilfælde hvor en kristen har grund til at tro at blodet ikke på rette måde er løbet af et dyr. Hvis han ikke har nogen mulighed for at få sagen undersøgt, kan han vælge at undlade at spise kødet for ikke at skade sin samvittighed. Dette vil være i harmoni med det princip der fremsættes i Romerbrevet 14:23: „Den, som har betænkeligheder, når han spiser, han er domfældt.“