Afdelingstjenere gennemgår særligt kursus

FRA alle dele af verden kom 133 repræsentanter fra Vagttårnets selskabs vigtigste afdelingskontorer til New York først i juni måned. Alene den 6. juni landede over halvtreds af dem i Kennedy-lufthavnen. De skulle på Selskabets hovedkontor i Brooklyn i New York deltage i et fire ugers program med særlig undervisning og drøftelser med henblik på en yderligere udbredelse af forkyndelsen af Guds rige.

Af deltagerne var enoghalvfems afdelingstjenere. Deres gennemsnitsalder var 43,6 år. De havde gennemsnitlig virket som forkyndere i 25,8 år og gennemsnitlig været 20,7 år i heltidstjenesten. Deres åndelige modenhed og eksemplariske beskedenhed og venlighed blev bemærket og ofte omtalt af medarbejderne på Selskabets hovedkontor.

Den 9. juni begyndte den særlige undervisning med et foredrag af Selskabets præsident, N. H. Knorr, der talte om „en afdelingstjeners kvalifikationer, ansvar og pligter“. I løbet af de fire uger blev næsten enhver side af arbejdet i forbindelse med forkyndelsen af Guds rige verden over, behandlet.

Foruden den egentlige undervisning modtog disse repræsentanter fra afdelingskontorerne også praktisk oplæring. Don Steele fra Korea udtalte at „den praktiske undervisning der blev givet i små grupper i de forskellige afdelinger“ blev meget værdsat. Og Lamar Bingham fra Libanon sagde: „Den praktiske side af sagen blev ikke overset. Vi har nu et skarpere billede af hvad der er Selskabets synspunkt.“

Selskabets præsident understregede at Bibelen er Jehovas vidners vigtigste lærebog. Hans tilhørere viste med deres udtalelser at de forstod dette og var indforstået med det.

For eksempel sagde Denton Hopkinson fra Filippinerne: „Vi følte at principperne i Guds ord blev fremhævet og holdt op for os, måske mere end nogen sinde før.“ Og C. F. Muller fra Sydafrika udtalte: „Det som især gjorde indtryk på mig var den stærke tro, den fuldstændige afhængighed af Jehova og Kristus Jesus og den absolutte tillid til Jehovas ord som kendetegner Jehovas organisation.“

Noget andet som blev stærkt understreget af Selskabets præsident var at Jehovas vidners vigtigste opgave er at forkynde den „gode nyhed om riget“ og at de ikke må tabe dette mål af syne. (Matt. 24:14, NW) Willi Diehl fra Schweiz forklarede: „Det gjorde et stort indtryk på mig at broder Knorr igen og igen kom med udtalelser som denne: ’Vor hovedopgave her i livet er at forkynde den gode nyhed om Riget.’“ Og Theodore Darko fra Ghana sagde: „Vor opgave, at forkynde den gode nyhed om Riget og føre tilsyn med dette arbejde, er blevet kraftigt understreget for os.“

Den 4. juli afsluttedes dette særlige kursus for repræsentanter fra afdelingskontorerne med et foredrag af Selskabets præsident: „Hvad ligger der forude?“ Det blev efterfulgt af nogle hjertevarmende og appellerende afsluttende bemærkninger. N. H. Knorr understregede at et kolossalt arbejde ligger foran os og at det er nødvendigt at opbygge Jehovas folk åndeligt for at få dette arbejde udført. Det var også ved denne lejlighed at ti af brødrene fra afdelingskontorerne i små indlæg gav udtryk for deres taknemmelighed for det særlige kursus.

Der blev talt inderligt og fra hjertet. Edwin Skinner fra Indien sagde: „Vi har nydt et herligt samvær og modtaget yderst værdifuld oplysning og undervisning.“ Clyde Canty fra New Zealand udtalte: „Vi er ivrige efter at komme tilbage til vort arbejde og ønsker at anvende den vejledning vi har fået. Vi har fået mange nye impulser.“ William Simpkins fra Mexico mente at af alle de møder af den art der havde været holdt i årenes løb, har „disse fire uger været de mest værdifulde“. Og Charles Eisenhower fra Argentina gav udmærket udtryk for hvad alle brødrene fra afdelingskontorerne følte: „Vi er nu meget bedre udrustet til at fortsætte arbejdet i de respektive lande. Vi er mere besluttede end nogen sinde på at komme tilbage til vort distrikt og fortsætte forkyndelsen af den gode nyhed og hjælpe vore brødre til at forstå det vi har lært her.“

På mange måder var det en uforglemmelig oplevelse for dem der havde den forret at overvære disse møder. Det var styrkende at lægge mærke til den enighed, som prægede møderne. Alle afdelingstjenerne og deres assistenter udtalte i et brev til Selskabets præsident og hele betelfamilien: „Tak for den store forret det har været for os at komme her fra afdelingskontorerne rundt om på jorden. . . . Den ægte gæstfrihed som du selv og hele familien har vist os, har bevæget os dybt, og vore hjerter er fyldt med taknemmelighed.“