Et barns tro

● Kan små børn fatte og påskønne hvad det betyder når Gud kærligt lover at oprejse de døde? Har de forstand til at udøve tro på det? Et rørende brev fra en moder viser at de har en dybere forståelse end mange voksne måske forestiller sig. Hun skriver:

„Jeg skriver til jer, fordi jeg tror mit brev måske kan være til opmuntring for andre der har små børn og som bruger tid på at undervise dem i Jehovas ord. Somme tider er vi ikke helt klar over hvor meget deres små sind opfanger, men når det virkelig kommer til stykket har de en stærk tro.

Jeg taler ud fra den erfaring vi har haft med vor lille femårige datter. Hun døde for nylig af leukæmi. Hun levede kun tre måneder efter at de første sygdomstegn havde vist sig. Det var myeloid leukæmi, det vil sige den der angriber benmarven. Selv om vi prøvede ikke at fortælle hende noget, var hun alt for hurtigt opfattende og på vagt. Hun vidste det hele tiden. Igen og igen forsikrede hun os om at hun ikke var bange for at dø fordi hun vidste at hun skulle sove og at Jehova ville bringe hende tilbage lige med det samme, som hun udtrykte det. Hun sagde: ’Jeg ved at jeg slet ikke vil føle det som om der går lang tid når jeg ligger i graven. Det vil bare være som om jeg falder i søvn en aften og så vil jeg vågne op og Jehovas nye orden vil være her og så kan jeg lege med dyrene, og alle de onde mennesker vil være borte.’

I kan ikke forestille jer hvor lettede vi følte os ved at mærke sådan en tro. Morgenen før hun døde sagde hun: ’Mor, du må ikke græde. Jeg skal nok se efter dig i den nye orden.’

Vi forældre tænker somme tider på hvor meget vore små mon lærer, men når de bliver stillet på prøve, selv den hårdeste prøve, beviser de at de virkelig er børn som er ’hellige’. (1 Kor. 7:14) Hvor er livet dyrebart, og hvor kærligt og storslået af vor store Gud at give os dette vidunderlige håb om opstandelsen!“