Spørgsmål fra læserne
● Hvis Isak var villig til at tjene som offer, hvorfor måtte Abraham da binde både hans hænder og fødder? — J. D., U.S.A.
Om Abraham og Isak fortæller den bibelske beretning: „Da de nåede det sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et alter og lagde brændet til rette; så bandt han sin søn Isak [på hænder og fødder, NW] og lagde ham på alteret oven på brændet. Og Abraham greb kniven og rakte hånden ud for at slagte sin søn.“ — 1 Mos. 22:9, 10.
Både Abraham og Isak er omtalt i Hebræerbrevets ellevte kapitel som mænd med tro og som sande tilbedere af Jehova Gud. Hvis Jehova bød dem at gøre noget, ville disse trofaste mænd derfor villigt adlyde. Deraf kan vi slutte at Isak var villig til at give sig selv som et offer, eftersom Jehova havde påbudt det.
At Første Mosebog 22:9 nævner at Abraham bandt Isak på hænder og fødder ændrer intet ved dette; det støtter snarere vor slutning. Ifølge den jødiske historiker Flavius Josefus var Isak femogtyve år gammel da dette fandt sted. (Jødernes oldtidshistorie, 1. bog, XIII, 2) Hvis det er rigtigt, var Abraham omkring 125 år gammel. Det er derfor klart at den alderstegne Abraham ikke med magt overmandede sin unge og sunde søn for at binde ham. Hvis Isak havde været uvillig til at blive ofret i lydighed mod Gud og mod sin fader, så er der ingen tvivl om at han kunne have sat sig til modværge. Det at han tillod at Abraham bandt ham, viser at han var villig til at tjene som et offer. Han vidste at Jehova havde udført et mirakel da han gengav hans forældre deres forplantningsevne, og derfor havde han uden tvivl sat sit håb til en opstandelse, ligesom hans fader gjorde det. — Hebr. 11:19.
Selv hvis et menneske var villigt til at lade sig ofre, kunne det reagere voldsomt når offerkniven blev brugt. Det at Abraham bandt Isak på hænder og fødder ville forebygge og hindre sådanne ufrivillige reaktioner. Det er i denne forbindelse interessant hvad dr. Edersheim skriver i forbindelse med en omtale af ofringen af et lam i forgården til Herodes’ tempel: „Derpå bandt offerpræsten, omgivet af sine hjælpere, lammet fast til den anden af ringene på alterets nordside. . . . Offeret blev holdt sammen ved fødderne, idet for- og bagben i hver side var bundet sammen.“ (The Temple, side 132) Og det virkelige „Guds lam“ som Abrahams offer var et billede på, blev naglet til marterpælen skønt han villigt overgav sig til at blive ofret. — Joh. 1:29; Hebr. 10:9, 10.