Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w66 1/7 s. 311
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
w66 1/7 s. 311

Spørgsmål fra læserne

● Hvem var fader til Zerubbabel? Bibelen synes at nævne både Pedaja og Sjealtiel. — J. B., U.S.A.

Pedaja var Zerubbabels kødelige fader. Det fremgår af Første Krønikebog 3:17-19, hvor der står: „Den fængslede Jekonjas [Jojakins] sønner: hans søn Sjealtiel, Malkiram, Pedaja, . . . Pedajas sønner: Zerubbabel og Sjim’i.“ Zerubbabel kaldes imidlertid søn af Sjealtiel alle andre steder i Bibelen, som for eksempel i Ezra 3:2, 8 og i Jesu slægtsregistre i Mattæus 1:12 og Lukas 3:27. Hvordan kan det være?

Ifølge Første Krønikebog, kapitel 3, var Pedaja Zerubbabels fader, hvorimod Sjealtiel var hans onkel, hans farbroder. Af en eller anden grund der ikke fremgår af Bibelen blev Zerubbabel alligevel betragtet som søn af Sjealtiel. Øjensynligt blev Zerubbabel regnet for at være hans retmæssige søn og arving. Det er naturligvis muligt at Sjealtiel døde barnløs og at hans broder Pedaja opfyldte loven om svogerægteskab ved at gifte sig med sin broders enke. (5 Mos. 25:5-10) Den første søn i et sådant ægteskab ville blive betragtet som Sjealtiels retmæssige arving. På den anden side kan det også være at Sjealtiel fik overdraget forældremyndigheden over Zerubbabel og opdrog ham som sin søn fordi Pedaja døde. Bibelen siger imidlertid intet om dette.

Uanset de omstændigheder der ikke er åbenbaret, viser Bibelen at Zerubbabel bogstaveligt var søn af Pedaja. (1 Krøn. 3:19) Men eftersom Bibelen også kalder ham søn af Sjealtiel, siges der meget passende på side 160 i bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules!: „Jojakin fik sønner i Babylon, nemlig Sjealtiel, Malkiram, Pedaja, Sjen’azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja. Af disse blev Sjealtiel regnet for at være fader til Zerubbabel, der blev statholder i Juda da dette kom under persisk styre, og under hvis ledelse templet blev genopbygget i Jerusalem.“ — Vagttårnet, 1. marts 1965, side 116.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del