Spørgsmål fra læserne

● Skal vi forstå 1 Mosebog 8:22 sådan at årstiderne som vi kender dem med deres yderliggående temperaturer skal fortsætte i den nye verden? — E. E., De forenede Stater.

Som det berettes i 1 Mosebog 8:22 sagde Jehova i sit hjerte: „Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!“ For nogle år siden stillede en læser et lignende spørgsmål. Han skrev:

„Mit spørgsmål gælder 1 Mosebog 8:22. Så længe jorden står skal der være noget der hedder vinter. Nu ved vi jo at vintertiden giver os mange ærgrelser. Vejene bliver dækket af sne og is, bilerne skrider, der sker ulykker, folk falder i det glatte føre, de får våde fødder, bliver forkølede osv. Vintertiden er sandelig ikke behagelig. Skulle man kunne kalde det fuldkomne forhold? En sådan tilværelse kan man da ikke forbinde med Paradiset, vel?“

Nej, vi forstår godt læserens følelser. Og dog — er vintertiden, selv i dag, altid ensbetydende med de her beskrevne forhold? Det afhænger af hvordan man ser på det. Det er betagende at betragte dalende snefnug! Ganske stille iklædes bakker, træer og marker, ja endog byens gader, et blødt, hvidt tæppe af sne. Det er en sand fryd for øjet! Mange ser vintertidens skønhed i deres omgivelser, hvis de lever sådanne steder på jorden hvor vinter er ensbetydende med sne. Selvfølgelig betyder det at de må forsyne deres biler med det nødvendige udstyr til at klare kørselen under sådanne omstændigheder, eller at de simpelt hen må lade være med at køre mens vejene er glatte. Folk der klæder sig til årstiden føler intet ubehag ved vejret, og de får heller ikke våde fødder. Menneskelig ufuldkommenhed spiller en rolle på en hvilken som helst tid af året; derfor kan det godt ske at mange falder eller bliver forkølede når is og sne sætter ind. Men selv under de nuværende forhold kan vinteren være den smukkeste og morsomste tid på året de steder hvor sneen lægger sig som et hvidt tæppe overalt.

Udtalelsen i 1 Mosebog 8:22 må naturligvis ses i relation til andre løfter om fuldkomne forhold under Guds rige. Det Jehova mente med ordene i 1 Mosebog 8:22 var at det ensartede klima som fandtes overalt på jorden før Vandfloden ikke mere skulle eksistere. Hvorfor? Fordi den store vandbaldakin der forårsagede disse forhold var faldet ned, og det havde medført årstiderne som omtalt i 1 Mosebog 8:22. Men eftersom Gud ved Vandfloden på Noas tid iværksatte pludselige og omfattende forandringer i livsforholdene på jorden — det var dengang de store temperaturforskelle opstod — kan han også ved Harmagedon og ved begyndelsen til Messiasriget forårsage pludselige forandringer der vil mildne vinterens strenghed eller ubehagelighederne ved de øvrige årstider.

Vil dette ske ved en genskabelse af vandbaldakinen? Vil Skaberen atter udspænde den i rummet og skabe drivhustilstande på jorden så der atter bliver en jævn temperatur over hele kloden? Det siger Bibelen ikke noget om, eftersom dannelsen af den antediluvianske vandbaldakin hørte med til Guds skaberværk i de arbejdsdage der gik forud for den syvende dag, da Gud ophørte med at skabe, hvad jorden angik. Hans hviledag varer endnu tusind år eller mere. Det er tilstrækkeligt at sige at Jehova Gud, der allerede véd hvad han vil gøre, vil sørge for at alt bliver fuldkomment. Han vil hidføre de bedste og skønneste forhold ved sin konge Jesus Kristus. Der vil ske en forandring, som gør det af med de ubehageligheder der følger med de forskellige årstider og som vil være i overensstemmelse med Guds løfte om genoprettelsen af Paradiset og fjernelsen af død, smerte, sorg, sygdom og gråd. — Åb. 21:4; 5 Mos. 32:4.