Spørgsmål fra læserne
● Hvorfor anvender New World Translation betegnelsen „astrologer“ om de mænd der kom fra østen for at se Jesusbarnet? (Matt. 2:1) Ifølge den græsk-engelske ordbog i Strongs Exhaustive Concordance of the Bible bruges her det græske ord magos, der betyder „en mager, d.v.s. orientalsk videnskabsmand; underforstået en magiker: — troldmand, vismand“. — R. A., De forenede Stater.
Da magos betyder mager eller magiker, anfører forskellige engelske bibeloversættelser ordet „magere“ i marginal- eller fodnoter til Mattæus 2:1, for eksempel Newberry Study Bible og American Standard Version. Andre oversættelser har imidlertid ordet „magere“ stående i selve teksten. Blandt disse oversættelser findes Weymouth og Catholic Confraternity. Men hvem var disse magere (i den autoriserede danske oversættelse gengivet med „vismænd“), og hvad var de berømt for?
Mange leksika siger at magerne var en præstelig kaste i det gamle Medien og Persien. Imperial Bible Dictionary indeholder adskillige oplysninger herom:
„Ifølge Herodot var magerne en medisk folkestamme hvis medlemmer påstod at de kunne tyde drømme, og de havde fået overdraget det offentlige hverv at udføre de hellige ceremonier; kort sagt, de udgjorde den lærde præsteklasse, og da de formodedes at have evnen til at få et overnaturligt indblik i fremtidige begivenheder ved at læse i bøger og iagttage stjernerne, fik de stor indflydelse, og man undlod aldrig at rådspørge dem ved betydningsfulde lejligheder. Vi ved ikke med sikkerhed om der blandt babylonierne har været en indfødt kaste som havde den samme lærdom og kunne de samme kunster, eller om den mediske stamme også fik indfødsret i Babylon; men der kan ikke være tvivl om at der i Babylon fandtes en kaste hvis medlemmer bar betegnelsen magere og stort set havde samme betydning som magerne i Persien. Ja, det ser endog ud til at magerne i den grad hørte hjemme i Babylon at ordet kaldæer for grækerne og romerne blev næsten synonymt med ordet mager, og også i Bibelen hentydes der til de store beregninger som de babyloniske magere foretog ved hjælp af deres mystiske lærdom og formodede overnaturlige evner, som de var berømt for. Nyere undersøgelser kunne tyde på at Babylon, ikke Medien og Persien, var centrum for den fuldt udviklede magi. ’Oprindelig blev de mediske præster ikke kaldt magere. . . . Fra kaldæerne fik de imidlertid betegnelsen magere og anvendte den på medlemmerne af præsternes kaste, hvilket må være forklaringen på at Herodot siger magerne var en medisk stamme.’“
Det er rigtigt nok at ordet magos kan betyde „orientalsk videnskabsmand“, men hvad var det for en videnskab, magerne var berømt for? Var det en videnskab i den betydning vi anvender ordet i dag? Næppe. Det er langt mere sandsynligt at det var en „videnskab“ bestående af magi og astrologi. Profeten Esajas skrev om Babylon og den babyloniske magi: „Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du umaged dig fra din ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det bort. Med rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekiggerne, som måned for måned kundgør, hvad dig skal ske!“ — Es. 47:12, 13.
Det var derfor med rette at de der i oldtiden læste Mattæus-evangeliet opfattede ordet magos i det andet kapitel, vers ét, som synonymt med astrologer. Denne opfattelse havde blandt andre Justinus, Origenes og Tertullian. Sidstnævnte skrev: „Vi ved at der er en indbyrdes forbindelse mellem magi og astrologi. Stjernetyderne var altså de første . . . der bragte Ham [Jesus] ’gaver’.“ (The Ante-Nicene Fathers, bind III, side 65) Udtrykket „magere“ blev almindeligt „som fællesbetegnelse for østens astrologer“. — The New Funk & Wagnalls Encyclopedia, bind 22, side 8076.
Det er mest sandsynligt at de „magere“ eller „vismænd“ der omtales i Mattæus 2:1 var astrologer, for de lod sig lede af noget lysende der så ud som en stjerne der bevægede sig. (Matt. 2:2) Det er et vægtigt omstændighedsbevis for at disse magere var astrologer. Derfor bruger The New Testament ved Charles B. Williams ordet „stjernekiggere“ i Mattæus 2:1 og siger i en forklarende fodnote: „Det vil sige, folk der undersøger stjernernes forbindelse med begivenheder på jorden.“ Det er derfor med god grund at New World Translation samt tre andre moderne engelske oversættelser, An American Translation, The New English Bible, og The New Testament in Modern English ved J. B. Phillips, alle siger „astrologer“ i Mattæus 2:1.
● Når der i Salme 34:8 står: „[Jehovas] engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem,“ betyder det så også udfrielse fra naturkatastrofer som oversvømmelser og jordskælv? — R. E., De forenede Stater.
For at forstå dette skriftsted må man tage sammenhængen i betragtning. Overskriften til Salme 34 lyder: „Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.“ Salmens baggrund er den at David befandt sig i fjendens område, hvor han blev nødt til at skjule sin identitet ved at foregive at være sindssyg for ikke at blive henrettet af filisterkongen Abimelek (også kaldet Akisj). Havde David ikke båret sig sådan ad, kunne filisterkongen have fået det indtryk at han var en intelligent og beregnende israelitisk spion. Det var da han befandt sig i denne situation at Jehovas engel beskyttede og udfriede ham. Det er noget helt andet end at blive reddet under en oversvømmelse eller et jordskælv. De to situationer er vidt forskellige og har intet med hinanden at gøre. — 1 Sam. 21:10-15.
Hvad oversvømmelser og uvejr angår, må Jehovas folk lytte til stormvarslerne og træffe de nødvendige forholdsregler ligesom alle andre mennesker. Men der er jo desværre mange mennesker som er utilbøjelige til at lytte til advarslerne, og det er en af grundene til at nogle har mistet livet under orkaner og oversvømmelser. De som foretrækker at lade som om de ikke har hørt advarslerne og tænker: „Det sker ikke for mig,“ må tage konsekvenserne af deres manglende omtanke.
Den beskyttelse der kan blive tale om efter Harmagedon er igen noget for sig. Det er ikke sikkert at Harmagedon gør ende på jordskælvene. Vi har ikke lov til dogmatisk at sige at Harmagedon med ét slag vil sørge for at jorden når sin endelige tilstand så der ikke mere bliver brug for nogen ændringer i jordens indre eller på dens overflade. Skulle det blive nødvendigt med sådanne ændringer i løbet af de tusind år, kan Gud imidlertid bestemme ændringernes forløb, og han kan sørge for at hans folk bliver beskyttet mod alle sorger og ulykker, sådan som det loves i Åbenbaringen 21:4.