Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor svarede Jesus Pilatus sådan som vi læser i Johannes 18:37? — M. P., De forenede Stater.

Johannes 18:37 lyder ifølge New World Translation: „Derfor sagde Pilatus til ham: ’Men er du da konge?’ Jesus svarede: ’Du siger selv at jeg er konge. I denne hensigt er jeg blevet født, og i denne hensigt er jeg kommet til verden, at jeg skal bære vidnesbyrd om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.’“ Pilatus, der havde hørt at Jesus blev kaldt jødernes konge, havde tidligere spurgt: „Er du jødernes konge?“ Og nu spurgte han igen: „Men er du da konge?“ På det første spørgsmål havde Jesus svaret: „Spørger du sådan af dig selv, eller har andre sagt dig det om mig?“ Denne gang svarede han: „Du siger selv at jeg er konge.“ — Joh. 18:33-37.

Vi ser altså her at Jesus hverken bekræftede eller benægtede at han var konge. Hvorfor? For ikke at give nogen anledning til at anklage ham for oprør mod kejseren. Det er forståeligt nok i betragtning af hvad jøderne yderligere sagde for at få Pilatus til at dødsdømme Jesus: „Enhver som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.“ — Joh. 19:12.

Her fulgte Jesus med andre ord selv det råd han gav sine apostle da han sendte dem ud; han formanede dem at være forsigtige som slanger, især når de blev stillet for myndighederne. — Matt. 10:16-18, NW.

● Ifølge Apostlenes Gerninger 11:8 sagde Peter ved en bestemt lejlighed: „På ingen måde, Herre! noget vanhelligt og urent er aldrig kommet i min mund.“ Må vi heraf slutte at Peter på dette tidspunkt stadig overholdt Moseloven på dette område? — R. M., De forenede Stater.

Det fremgår tydeligt af Bibelen at Moseloven, der skelnede mellem rene og urene dyr, blev ugyldiggjort ved Jesu Kristi død: „Han [Jehova] tilgav os alle vore overtrædelser. Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det, som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til korset [marterpælen, NW].“ — Kol. 2:13, 14.

Eftersom afskaffelsen af Loven ville forårsage en hel omvæltning i Kristi disciples tilværelse, overrasker det os ikke at det varede nogen tid før de forstod at Loven var ophævet, og at Peter, selv om der var gået tre år siden Jesu død, øjensynlig endnu ikke havde spist noget ceremonielt urent. Det at han boede i et jødisk samfund har uden tvivl haft indflydelse på hans stillingtagen til dette spørgsmål, og havde han åbenlyst krænket de pågældende krav i Loven ville der sikkert være blevet optøjer, akkurat som dengang der blev optøjer fordi nogle jøder troede at Paulus havde taget en uomskåren med ind i templet og således havde vanhelliget det. — Ap. G. 21:27-32.

Den belæring Jehova gav Peter om at hedningerne nu også kunne få en plads i Kristi åndelige legeme, fik dog sikkert Peter til at forstå at der ikke mere var noget der hed uren mad, i religiøs forstand, naturligvis. At disse sandheder kun gradvis blev forstået af den kristne menighed i det første århundrede, fremgår klart af det vi læser i Apostlenes Gerninger det femtende kapitel, hvor der står at apostlene og de ældste holdt møde i Jerusalem for blandt andet at drøfte spørgsmålet om omskærelsen og om hvorvidt man måtte spise kød der var ofret til afguderne. Det vil her være på sin plads at bemærke at når Guds vilje kun åbenbaredes gradvis dengang da de inspirerede apostle færdedes i den kristne menighed, hvor langt mere skulle vi da ikke forvente at Guds vilje også kun gradvis bliver åbenbaret for hans jordiske tjenere i dag, „den tro og kloge tjener“ og de „andre får“. — Matt. 24:45-47; Joh. 10:16; Ordsp. 4:18.

● Vil det være nødvendigt for en psykiater at finde sig en anden beskæftigelse for at kunne blive døbt og anerkendt som et Jehovas vidne? — R. W., De forenede Stater.

Nej, det synes ikke at være nødvendigt. Når Vagttårnsselskabets litteratur har frarådet indviede kristne at søge verdslige psykiatere undtagen i særlige tilfælde, betyder det ikke at en psykiater ikke kan hjælpe og ikke hjælper dem der søger ham. Om en psykiater vil fortsætte i sin profession overlades helt til hans egen afgørelse. Det er muligt at han kan blive en langt bedre psykiater fordi han nu forstår og anerkender Bibelens principper, og især fordi han nu tror på Jehova Gud og har indviet sig til at gøre Guds vilje. Se artiklen „Scriptural Aspect of Psychosomatic Medicine“ i The Watchtower for den 15. april 1954, siderne 232-236.

Imidlertid må en indviet kristen psykiater passe meget på ikke at påvirke andre kristne forkert, så de kommer til ham efter verdslig visdom i stedet for at gå til tilsynsmanden efter himmelsk visdom. Han må vogte sig for at give det indtryk at psykiatrien er en visdom der står over Bibelens. Bibelen indeholder langt bedre råd for vore personlige problemer end både psykiatrien og psykoanalysen. Og det er kun den bibelske visdom der fører til evigt liv. — 1 Kor. 13:1-13; Gal. 5:19-23; Kol. 3:1-25.