Spådomskunstens florerer
● I sin omtale af spådomskunstens store udbredelse bekræfter Léon Christiani i sin bog Evidence of Satan in the Modern World at onde åndemagter er virksomme overalt i verden. (Ap. G. 16:16-18) Han skriver blandt andet: „De forskellige former for spådomskunst nyder for tiden en næsten utrolig popularitet. Følgende tal repræsenterer alle former for spådomskunst i Frankrig: 6000 spåmænd og -kvinder står opført på politiets lister for Paris alene, og 60.000 for hele landet; den årlige „omsætning“ anslås til mindst 60 milliarder francs. Fortidens former for spådom . . . har banet vejen for kortene, for studier i håndens linjer eller i kaffegrums, og alle mulige andre metoder, der alle gør lige stort indtryk på folk. Og så er der stadig, ligesom i oldtiden, astrologien, der betragtes som den mest tilfredsstillende metode til forudsigelse af fremtiden. . . . Vi føler os ikke desmindre berettiget til at mene at Djævelen fryder sig over at se sådanne vildfarelser, og at spådomskunsten — også i alle dens nuværende former — er et af de midler Satan benytter som snare for menneskene.“