Spørgsmål fra læserne
● Hvordan skal man forstå Efeserne 3:14, 15 (NW), hvor der blandt andet står: „Faderen, hvem hver slægt i himmel og på jord skylder sit navn“? Findes der slægter eller familier i himmelen, og hvordan kan man sige at hver slægt på jorden skylder Gud sit navn? — G. G., De forenede Stater.
Det græske udtryk der her gengives „hver slægt“ er pása patriá, og det kan enten oversættes „hele slægten“ eller „hver slægt“. De fleste moderne oversættelser siger „hver slægt“ ligesom New World Translation.
Der findes naturligvis ikke familier i himmelen i den forstand som de findes på jorden, hvor der er en fader som hoved for familien, desuden en hustru og moder, og hvor de øvrige medlemmer er børn af forældrene, for i himmelen er der ingen der tager til ægte eller bortgiftes. (Luk. 20:34, 35) Dog er Jehova Gud gift med sin organisation og han har børn med hende. (Es. 54:5) Jesus Kristus er viet til sin menighedsbrud, og han modtager dens medlemmer i himmelen. (2 Kor. 11:2) De trofaste medlemmer af den salvede rest på jorden hører til Guds familie, og vor tids „andre får“ er fremtidige medlemmer af denne familie. — Rom. 8:14-17; Joh. 10:16.
„Hver slægt . . . på jord“ synes at hentyde til familie- eller slægtslinjer, hvorigennem et navn bevares, og ikke til enhver lille gruppe hvis medlemmer lever sammen som en familie. Ifølge Moseloven var Jehova Gud interesseret i bevarelsen af slægtslinjerne, eftersom han altid sørgede for at en arving kunne føre slægtens navn videre; svogerægteskabsloven var en foranstaltning der tjente dette formål. (5 Mos. 25:5, 6; Rut 4:3-10) Havde det ikke været for Jehovas skaberkraft ville der aldrig være opstået sådanne slægter, der alle bar og ned gennem tiden bevarede et navn. Enhver slægt skylder ham derfor sit navn, ikke direkte, ikke som om han havde givet hver eneste slægt det navn den bærer, men indirekte, fordi han har gjort det muligt at der kan leve slægter med et navn på jorden. I den forstand skylder enhver slægt, både den ene familie i himmelen og de mange slægter på jorden, Gud deres navn. De skylder ham deres eksistens og den forret at de må bære et særskilt navn.