Guds plads i dit liv

MANGE mennesker beder når de lider åndeligt eller fysisk, men glemmer at tænke på Gud når de er lykkelige og tilfredse. Kun når de mangler et eller åndet får Gud en plads i deres liv. Andre har godt nok plads til Gud i deres tilværelse, men kun ved de lejligheder hvor de kommer sammen i deres kirke. En sådan indstilling, at ens gudsdyrkelse kan degraderes til blot at foregå en gang imellem, er uforenelig med den sunde vejledning der gives i Guds ord Bibelen. Det var Jesus Kristus der gav udtryk for hvilken plads Gud skulle indtage i vort liv, da han sagde: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Matt. 22:37) En elsket person er genstand for den største opmærksomhed. Hvis du derfor elsker Gud af hele dit hjerte og giver udtryk derfor i dine handlinger, vil det være muligt for dig at lade Gud indtage førstepladsen i dit liv.

Femten hundrede år før Guds søn gav denne befaling fik Israels nation den gennem Guds tjener Moses. For at sikre at israelitternes børn ville lade Gud indtage førstepladsen i deres liv når de blev voksne, blev der sagt til fædrene at de skulle indprente deres børn Guds lov ’når de sad i deres hus, når de vandrede på vejen, når de lagde sig, og når de stod op’. Den kristne apostel Paulus gjorde opmærksom på at alt hvad der forhen var skrevet, var skrevet til vejledning for de sande kristne. Hvis vi ønsker at sætte Gud først i vort liv, må vi efterligne de israelitter der adlød Loven. Vi må sørge for at sætte tid til side til at studere Guds retfærdige krav så disse kan indprente sig i vort sind og lede os til at sætte Gud først i vort liv. — 5 Mos. 5:7; Rom. 15:4.

Bibelen beretter om mænd der lod Gud indtage førstepladsen i deres liv. Moses måtte træffe en beslutning dengang han stod over for valget imellem fortsat at blive betragtet som Faraos dattersøn eller at „lide ondt sammen med Guds folk“. Hvad ville du have valgt? Ville du have foretrukket Gud fremfor rigdom og verdslig berømmelse? Moses, der lagde sand visdom for dagen, „regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen“. Hvilken løn? Ikke alene at blive nævnt i Bibelen blandt den sky af vidner der står som efterlevelsesværdige eksempler for kristne i dag, men også at blive anerkendt som en af dem „som har gjort det gode“ og som Jesus sagde ville opstå til liv. — Hebr. 11:24-27; 12:1; Joh. 5:28, 29.

Den trofaste Daniel satte også Gud først i livet. Han bad ikke blot en gang om ugen, men tre gange om dagen. Selv da den medo-persiske regering udstedte et midlertidigt forbud mod sådanne religiøse handlinger, satte han ikke Gud på andenpladsen for at behage mennesker. Er du lige så urokkelig i din tilbedelse som Daniel var? — Dan. 6:4-11.

Hvilken plads indtager Gud i din tilværelse? Leder de bibelske principper og befalinger dig så alt hvad du foretager dig behager Gud? Kan du sige at du lader Gud komme i første række?

Når kristne der sætter Gud først skal træffe afgørelser der berører deres daglige tilværelse, giver de sig tid til at overveje hvilken indvirkning det vil få på deres gudsdyrkelse. Det en gudfrygtig kristen tager i betragtning først når han skal vælge en verdslig beskæftigelse, er ikke lønnen og mulighederne for avancement; nej, han overvejer omhyggeligt hvad det nye arbejde kan føre med sig. Dersom det forlanges at han skal benytte sig af uærlige eller tvivlsomme forretningsmetoder vil han ikke tage imod stillingen, for han er klar over at han ved at give sig af med den slags vil vække Guds mishag og skade sin egen samvittighed, som han har opøvet for at den kan lede ham i harmoni med Guds principper som de står at læse i Bibelen.

Gælder det underholdning vælger den kristne kun det der virker opbyggende og er i overensstemmelse med de guddommelige principper. Klogeligt undgår han den litteratur, de TV-programmer, de teaterstykker og de andre former for underholdning der kommer ind på umoralitet, uærlighed, vold, mord og alt hvad der ellers fordømmes i Bibelen. Fremfor at fordærves lader han sit sind forme efter Guds vilje. — Rom. 12:2.

Den kristnes tanker må altså være rene hvis han skal kunne sætte Gud først i livet. Jesus Kristus blotlagde hvad der var dårlige tanker da han sagde: „Indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje.“ De der huser sådanne tanker eller lytter dertil, lader ikke Gud indtage førstepladsen i deres liv, for de kristne opdyrker sande, elskelige, retskafne og rene tanker. Dette gør de især ved at tilegne sig Guds tanker. Og i lighed med David, der satte Gud først i sit liv, siger de: „Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum! Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker!“ — Mark. 7:21, 22; Fil. 4:8; Sl. 139:17, 23.

Gud fortjener at indtage denne fremtrædende plads i vort liv på grund af hvad han er og hvad han har gjort. Dersom vi erkender det vil følgende ærbødige ord lyde fra vore læber: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var den vilje.“ — Åb. 4:11.

Dersom du omhyggeligt studerer Guds ord, lærer Guds principper at kende, anvender disse i dit liv og drager nytte af de eksempler som fortidens trofaste mænd satte, vil du kunne lade Gud indtage førstepladsen i dit liv. Analysér dine tanker og handlinger. Forvis dig om at de er til behag for Gud. Lønnen derfor vil blive et evigt liv hvor Gud altid vil indtage førstepladsen.