De vises tunge læger

DET ER en kunst at bruge sin tunge til gavn for andre. Bruger man den med forstand, kan man mildne andres sorger og skuffelser og lette deres ængstelse og bekymring. Et ordsprog siger: „Mangens snak er som sværdhug, de vises tunge læger.“ (Ordsp. 12:18) Tungen kan altså såre eller læge, og man bør derfor inden man taler gøre sig klart hvilke følger det vil få og hvordan det vil virke på andre.

Tungens milde og gavnlige indflydelse kan være til nytte i mange af livets situationer. Tag den unge mand som er hjemmefra for første gang. Måske lider han af hjemve. Hvis bekendte eller venner opdager det, bør de ikke drille ham; de bør snarere tale venligt til ham og hjælpe ham til at forstå hvorfor han befinder sig hvor han er og hvorfor han bør blive. Gør man forstandig brug af tungen på denne måde, kan man kurere hans lyst til at rejse hjem uden grund, hvilket kunne medføre at han gik glip af mange værdifulde muligheder.

Man kan komme ud for at skulle begynde et nyt arbejde hvor man skal lære en vanskelig proces eller stå ved en indviklet maskine. Da vil et opmuntrende ord fra chefen eller værkføreren styrke ens tillid og ens beslutning om at ville yde sit bedste. Man får meget større lyst til at arbejde og forbedre sin indsats når et par venlige ord sætter humøret op!

Det hænder at et venskab går i stykker blot fordi man lader nogle tankeløse ord komme over sin utæmmede tunge. Derfor må man omhyggeligt vogte sin tunge. Det er let at sige men vanskeligt at gøre. Hvorfor? Fordi tungen vel nok er legemets mest sprælske og ustyrlige lem. En af Bibelens skribenter har sagt: „Hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand.“ Mennesker kan tæmme dyr og fugle, „men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift“. (Jak. 3:2, 8) Det vil ikke sige at man umuligt kan lære at styre sin tunge bedre, for det kan man virkelig. Selv om det ikke nu lader sig gøre at beherske tungen til fuldkommenhed, kan man dog lære at udtrykke sig så ens ord virker mere lægende.

Det er især vigtigt at man har milde, lægende ord på tungen når medlemmer af familien er syge eller plages af smerter eller sorg. Hvis et menneske sørger dybt over en kær som er gået bort, kan de milde ord selvfølgelig ikke opveje tabet, men de kan trøste når de tales i kærlighed og bygger på sandhed. Tillige er der mange mennesker der er opfyldt af frygt og plaget af bekymringer. De nærer ængstelse for deres helbred, føler sig usikre, klager over deres utilstrækkelighed, eller forestiller sig at andre ikke kan lide dem eller ikke bryder sig om dem. De formår ikke at gribe livets mening og at se livets sande værdier. Her er det at en indsigtsfuld og kundskabsrig ven kan være til stor nytte. Han kan åbne et sådant menneskes øjne for de sande værdier og hjælpe det til at klare sine bekymringer.

De vanskelige tider som jorden oplever nu er årsag til at mange mennesker gribes af håbløshed og forstemthed. Mange af dem som de voksede op sammen med er allerede døde, og nu føler de sig så ensomme. Her kan en lægende tunge gøre underværker! „Hjertesorg bøjer til jorden, et venligt ord gør glad.“ (Ordsp. 12:25) Er De i stand til at sige „et venligt ord“ når en af dem der står Dem nærmest trænger til det? Kan De give en fornuftig forklaring på at menneskeheden i dag befinder sig i den fortvivlede situation som den gør, og hvorfor vi lever så kort? Kan De gøre rede for hvad det er for et håb Bibelen giver om at der snart skal ske en forandring? Hvis De elsker Deres medmennesker og kender det håb som Gud har givet igennem sit ord, vil Deres tale virke lægende.

Der er et andet område hvor tungen kan virke lægende, skønt det i første øjeblik kan gøre lidt ondt, akkurat som når jod kommer på et sår. Her taler vi om at tungen kan bruges til at irettesætte med. Der gives situationer hvor det er nødvendigt at irettesætte et menneske. Guds ord siger: „Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules.“ (Ordsp. 27:5) Revselsen kan svie og gøre ondt, men den kan have den gavnlige virkning at den forebygger en handling som vedkommende ville fortryde.

Muligvis er man slet ikke klar over at man trænger til vejledning. Man er sig måske ikke bevidst at man udfører sit arbejde på en måde der burde rettes. Eftersom man ikke opfører sig forkert, ser man ikke at man trænger til at blive retledt. Venlige og opmuntrende ord kan have været uden virkning, fordi man ikke kan se at der er nogen grund til at man skal bære sig anderledes ad. Det er ligesom med barnet som man venligt tilskynder til at gøre en ting rigtigt, men som uanfægtet fortsætter med at gøre den forkert uden at indse at der derved kan gå noget i stykker. Så må man tale strengt og irettesættende til barnet, måske oven i købet give det klø. Den voksne som ikke bærer sig rigtigt ad, skal sættes i rette med taktfulde men bestemte ord fra den lægende tunge; det kan i øjeblikket svie hårdt, men det leder vedkommende ind på den rette kurs.

Kun en sand ven der har ens interesser på sinde ville gøre en opmærksom på at man var ved at foretage sig noget der ville skade en. En sådan vejledning bør man lytte til uden at fare op, for man er i virkeligheden blevet vist en venlighed som kan skåne en for vanskeligheder. Man kan selv være til gavn for andre ved ikke at undslå sig for at bruge sin tunge med forstand når man kan se at andre trænger til vejledning. Hvis man med tungen giver andre vejledning når det er påkrævet, er man god mod sig selv og andre. Det stiver ens „jeg“ af at man gør det rette.

Tungen røber hvad der bor i vort hjerte og sind. Den afslører vort åndelige helbred og vor moralske sundhed, for hvad man huser i hjertet vil før eller senere komme over læberne. Som Bibelen siger: „Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.“ (Matt. 12:34, 35) Tilegner man sig de sande rigdomme som Guds ord indeholder, kan man opnå den visdom der giver ens tunge evnen til at læge. Da vil man kunne glæde andre, og sig selv.