Spørgsmål fra læserne
● Hvad er den „livets bog“ der hentydes til i Åbenbaringen 20:12? Hvordan og hvornår skrives ens navn i denne bog? — B. F., De forenede Stater.
„Livets bog“ er ikke en bogstavelig bog; den er symbolsk. Der kan ikke specielt hentydes til Bibelen, for skriftstedet omtaler kun én livets bog eller bogrulle. På den tid da apostelen Johannes, Åbenbaringens nedskriver, levede fandtes der allerede mange bogruller hvis indhold var inspireret af Gud, og hvori de guddommelige krav for opnåelse af liv fandtes nedfældet. På daværende tidspunkt var disse bogruller endnu ikke blevet samlet til én bogrulle eller bog, Bibelen, som vi har den i dag. Beretningen taler ikke om mange livets bøger, kun om én. „Livets bog“ hentyder til Jehovas fortegnelse over de menneskeskabninger der under tusindårsriget efterlever hans krav for at de kan blive tilkendt livet i al evighed på jorden.
Disse guddommelige krav findes i de andre „bøger“ der blev åbnet først, for „de døde blev dømt ud fra det [de krav], der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger“. (Åb. 20:12) Navnene bliver derfor indskrevet i „livets bog“ ved slutningen af den tusindårige domsdag, når Jehova retfærdiggør dem der har efterlevet hans krav. — 1 Kor. 15:24-28; Rom. 8:33.