Forkyndelsen af den gode nyhed i Nyasaland

DET bjergrige Nyasaland ligger i den sydøstlige del af Afrika. Selv om landets mange bjergtinder ikke kan måle sig med tinderne i Alperne og bjergkæderne i Amerika, findes der dog en enkelt som når en højde af 3000 meter. På landets 60.000 kvadratkilometer bor 3.266.000 mennesker, og en af hver 215 er et vidne for Jehova Gud. Over 15.000 deltog i forkyndelsen af den gode nyhed i Nyasaland i 1959.

Som i den øvrige del af verden gør materialismen sig gældende på sin særlige måde i Nyasaland. Blandt andet ses den i den voldsomme agitation for større politisk selvstyre. Det har resulteret i steninger, pøbeloverfald og uroligheder. Under alt dette har Jehovas vidner standhaftigt fastholdt deres neutralitet.

Ved et besøg som et af Jehovas vidner aflagde hos en af de politiske ledere i Afrika, sluttede samtalen med at vidnet spurgte: „Hvis De opnår magten i landet her, hvordan vil De så stille Dem til Jehovas vidner?“ Svaret lød: „Vi bekymrer os ikke over Jehovas vidner; vi ved at I er lovlydige mennesker og at I villigt støtter den nuværende regering ved at betale skat og andre krævede ydelser, for det er hvad jeres lære påbyder. Vi ved også at hvis og når vi kommer til magten, vil I støtte os på samme måde. Vi anerkender ligeledes at I er neutrale, og at I, selv om I ikke kæmper sammen med os for uafhængighed, heller ikke kæmper imod os, og dermed er vi tilfredse.“

Ja, mens sådanne mennesker agiterer for politisk selvstyre, fortsætter Jehovas vidner i Nyasaland, som i 174 andre lande, med at forkynde den gode nyhed om den eneste regering der virkelig er i stand til at skabe lighed og fuldstændig fjerne alle racemæssige skranker, og det for evigt. Denne regering er det rige som Jesus lærte os at bede om. — Matt. 6:10.

Jehovas vidner i Nyasaland besøger de handlende på markedspladserne der er spredt rundt om i det uopdyrkede land, ligesom deres brødre i andre lande besøger forretningskvartererne. Der er imidlertid stor forskel på den måde de bliver modtaget på her. En handlende i Nyasaland der viser interesse, anmoder måske forkynderen om at holde et foredrag lige på stedet. Inden længe er der andre som støtter anmodningen, travlheden på markedspladsen lægger sig, og man forventer at forkynderen så holder et interessant bibelsk foredrag.

Når han er færdig er der som regel adskillige der ønsker bibelsk litteratur, og ofte kan han træffe aftale om bibelstudier i deres hjem. Afrikanerne kan lide at lytte til et foredrag, som de følger meget opmærksomt lige indtil forkynderen ikke har tid mere.

I regntiden, der varer fire til fem måneder, er det virkelig et problem at overvære menighedens møder. Hvad ville du synes om at skulle gå ti til femogtyve kilometer i regn, og svømme over en eller to floder fulde af krokodiller for at overvære et møde? Det er hvad mange vidner må gøre, ikke blot én, men ofte tre gange om ugen.

Det er af forskellige årsager umuligt at holde møder om aftenen, først og fremmest fordi det kan være farligt. Der er større sandsynlighed for at møde en løve eller en leopard ude på rov hvis man går gennem kratskoven efter mørkets frembrud. De fleste menigheder holder møder sent på eftermiddagen sådan at alle kan nå sikkert hjem.

Følgende oplevelse, som fortælles af en specialpionerforkynder, er et eksempel på den agtelse vidnerne nyder. En sandhedssøgende præst bad forkynderen holde et bibelsk foredrag for hans menighed, hvilket han gjorde. Alle værdsatte det, undtagen de ældste, som gik til retten om det. Efter at alle kendsgerninger var fremlagt, bekendtgjorde den der indtog forsædet afgørelsen:

„Hvorfor er I ældste så bekymrede? I skulle være lykkelige over at folket hører om sandheden. Hvorfor skjule de sande kendsgerninger for medlemmerne af jeres menighed? Hvis de ønsker at høre sandheden som den fremholdes af Jehovas vidner, så lad dem det. I har ikke noget at anklage jeres præst for på grund af hans handlemåde.“

Nogle af de største vanskeligheder vi møder i dette land består i at overvinde sådanne skikke som polygami, pubertetsritualer, trolddomskunst i dens mange afskygninger, og begravelsesceremonier; men ingen kan blive regnet for et vidne medmindre han giver slip på alt sådant. Det gør et vældigt indtryk såvel på os som på udenforstående at se den forandring sandheden i Guds ord udvirker i så henseende. Det i sig selv er et vidunderligt vidnesbyrd om den magt Bibelen kan øve på deres sind som studerer og forstår den.