Materiel hjælp utilstrækkelig
● W. MacNeile Dixon skriver i The Humanities After the War: „At søge efter materielle hjælpemidler til at lindre eller helbrede vor åndeligt syge tilstand kan kun, om end denne søgen har kostet anstrengende dage og søvnløse nætter, resultere i én ting — fiasko. Der kræves meget mere end at give de sultne mad, de fattige husly, de trængende tøj, hvor god meningen med og varetagelsen af disse forehavender end måtte være. Den dag nærmer sig da menneskene må anerkende den store sandhed — og nogen større er vel næppe nogen sinde blevet fremsat — at ’mennesket skal ikke leve af brød alene’. Med anerkendelsen af denne sandhed, og ikke før, vil grundstenen blive lagt til en civilisation der er værdig til at bære dette navn.“