En „ny og dristig fremgangsmåde“?

● I The Christian Century for den 3. marts 1954, skriver en af bladets medarbejdere, under overskriften „Kristent familieliv“, om søndagsskolen. Han henviser til „familiens førsteplads i kristen opdragelse“ og siger at „forældrene er barnets første religionslærere, at den trofaste søndagsskoleelev tilbringer 90 timer under hjemmets indflydelse for hver time han tilbringer i kirken, og at barnet har størst gavn af den belæring forældrene giver det i dets mest modtagelige år, inden det overhovedet kommer i direkte berøring med kirken“.

● Skribenten bemærker desuden at nogle religiøse samfund, disse kendsgerninger til trods, „handler som om forældre slet ikke eksisterer. Det ville være bedre, langt bedre, om vi helt opløste den konventionelle ’søndagsskole’ og anvendte en ny og dristig fremgangsmåde“. Og hvad er det så for en „ny og dristig fremgangsmåde“? „Læg arbejdet med vor kristne opdragelse dér hvor det rettelig hører hjemme, på forældrenes skuldre, og lad kirken stå til tjeneste for forældrene.“ Derefter fremsætter bladet et forslag der i store træk går ud på at oprette klasser til oplæring af forældrene for at de igen kan oplære deres børn hjemme.

● Mens dette måske er en „ny og dristig fremgangsmåde“ for kristenheden er den det ikke for Jehovas vidner. Vor tids Jehovas vidner har gjort det i mange år, og Bibelen fortæller os at Abraham bar sig sådan ad for omkring fire tusind år siden, for ikke at tale om den befaling Moses gav nogle få århundreder senere. — 1 Mos. 18:19; 5 Mos. 6:4-9.