Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w58 1/5 s. 214-215
  • Tilhørerskare i Ghana fyrredobledes

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tilhørerskare i Ghana fyrredobledes
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
w58 1/5 s. 214-215

Tilhørerskare i Ghana fyrredobledes

I FORKYNDELSEN af „denne gode nyhed om Riget“ gør Jehovas vidner brug af offentlige foredrag. Hvis der, som et resultat af deres bestræbelser i averteringsarbejdet, er ti procent flere til stede i deres rigssal, er de taknemmelige. Og hvis offentligheden skulle møde op i så stort tal at forøgelsen skulle blive 100 procent som tilfældet nylig var ved sektionsstævnet i São Paulo, Brasilien, så er de lykkelige. Men når en rejsende repræsentant for Vagttårnets selskab i Ghana rapporterer en 4000-procents forøgelse ved et offentligt foredrag mener vi at det er så usædvanligt at det kræver en forklaring. Denne er kort fortalt:

Det offentlige foredrag blev afholdt i byen B––, i det nordlige Ghana, i foråret 1957. Tidligere havde overhøvdingen nægtet at give tilladelse til afholdelse af offentlige friluftsmøder. Folk er lidt primitive, men venlige, og de kan lide at diskutere sociale forhold og de store leveomkostninger. Men når det kommer til religion er der ikke noget at gøre. De fleste holder stædigt fast ved tilbedelsen af deres forfædre. Der har været ret betydelig modstand mod Jehovas vidner dér fordi vidnerne tilbeder Jehova alene.

I en nærliggende landsby var deres arbejde blevet forbudt fordi en kvinde havde vendt sig fra afrikansk skik og brug for som Bibelen påbød at føre et moralsk rent liv som et Jehovas vidne, og hun var blevet drevet ud af byen. I en anden landsby var deres mødelokale blevet beslaglagt af landsbyens høvding og ældsterådet. Hvorfor? Fordi den grund hvorpå det lå tilhørte deres afdøde forfædre og disse ville ikke tolerere tilbedelsen af en rival som Jehova! Selv menighedens rigssal var blevet stormet af en pøbelhob mens der var møde; hoben blev anført af en katolik som var blevet opbragt over at hans søster var gået over til Jehovas vidner.

Under sit besøg i menigheden havde Selskabets repræsentant imidlertid lagt vægt på at tale med de forskellige myndigheder og høvdinger og som et resultat blev ikke alene mødelokalet givet tilbage til vidnerne men han havde også sikret sig en fin plads hvor der kunne afholdes et offentligt foredrag søndag formiddag. Han tilskyndede vidnerne til at give averteringen af foredraget deres fulde støtte.

Tidligt søndag morgen klokken otte mødtes de, og det skønt nogle måtte rejse 22-23 kilometer uden moderne transportmidler. Tilfældigvis var det den særlige markedsdag på hvilken det er skik og brug i det nordlige Ghana at folk strømmer til fra de nærliggende landsbyer da der er store festligheder i forbindelse med markedet; det er også den dag hvor en ung mand kan skaffe sig en kone ved at fange en pige og med sine venners hjælp bære hende til „brudgommens“ hjem!

Klokken 8.30 gik vidnerne ud for at forkynde. Der blev posteret én ved hver af de femten veje og gangstier der førte ind til byen så at alle kunne høre om foredraget. Andre gik fra hus til hus i forretninger og beboelseskvarterer og holdt prædikener, tilbød bibelsk litteratur og uddelte løbesedler. Til trods for at det var dårligt vejr aflagde brødrene flittigt vidnesbyrd i to og en halv time.

Det offentlige foredrag begyndte præcis klokken elleve, og da var der 300 til stede, heri indbefattet femogtredive af vidnerne og deres interesserede. Et af vidnerne tolkede til fra-fra-sproget. I løbet af ti minutter var tilhørerskaren fordoblet og ved foredragets højdepunkt var der 1448 til stede, en forøgelse på mere end 4000 procent eller fyrre fold.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del