En helgen

● I A Protestant Manifesto skriver Winfred E. Garrison: „Hvor forfærdeligt det er når magt og fromhed vikler sig ind i hinanden ser vi et udmærket eksempel på i samme Pius V, hvis forsøg på at styrte dronning Elizabeth var en vigtig faktor i den revolutionære bevægelse som førte til nogle af dens hemmelige agenters ’martyrium’. Han havde været en af inkvisitionens ledere i femten år og var så nidkær at han blev storinkvisitor før han blev valgt til pave. I dette høje embede fortsatte han sin kamp mod afvigelser og anderledes troende med ethvert tænkeligt våben. Han styrkede inkvisitionens maskineri og skærpede dens love, oprettede et nyt departement for systematisk censur, jagede hundreder af trykkere ud af Italien, opildnede Filip II til at udrydde protestantismen i Nederlandene og bifaldt hertugen af Albas blodige taktik, befalede at huguenotterne skulle udryddes (men døde tre måneder før Bartholomæusnattens massakre), udtalte sin skarpe fordømmelse af kejserens kompromis med lutheranerne, prøvede at organisere en koalition af de katolske fyrstendømmer i Tyskland for at føre en religionskrig mod protestanterne, og var med i sammensværgelsen om at afsætte Elizabeth fra Englands trone. Nu er han ’helgen’, kanoniseret i 1712.“