En god nyhed til læsere af Vaagn op!
Det tjener ikke politiske formål, det drives ikke af kommercielle interesser, er ikke bundet af annoncører, ikke hildet i traditionelle fordomme, men er viet til at forkynde sandheden og udvide menneskers horisont, advare om skjulte fjender og truende farer og samtidig give mennesker trøst og et sandt håb om en retfærdig ny verden — dette er Vaagn op!, og det er glædeligt at kunne meddele, at et sådant tidsskrift får en stadig større udbredelse. Det udkommer nu på 15 sprog i et oplag på 2.350.000 eksemplarer. Fra oktober vil den danske udgave komme to gange om måneden, den 8. og 22. Både Vaagn op! og Vagttaarnet vil samtidig fremtræde i et mindre og mere bekvemt format og være på 24 sider. Efter den 1. august tegnes abonnementer på Vaagn op! mod et bidrag på kr. 7,00 for et helt år, altså uforandret 30 øre pr. løsnummer. Er De ikke regelmæssig læser af Vaagn op!, vil vi foreslå, at De med det samme skriver til os og bestiller et årsabonnement pr. 1. oktober.