Det kan nås endnu!
Tusinder af mennesker har lige overværet Jehovas vidners sektionsstævner i Randers og Esbjerg. De er vendt hjem opfyldt af glæde og med sindet optaget af mange interessante og nye bibelske sandheder. De har fået nye impulser til at fortsætte i deres kristne gerning. Frisk i deres erindring står også det oplivende og forjættende budskab, der lød gennem det offentlige foredrag „Nær er lægedomstid for folkene“. Denne stævneoplevelse ville de aldrig have undværet — og du behøver heller ikke at undvære den. For det kan endnu nås at komme til et af Jehovas vidners sektionsstævner. Det sidste holdes i Næstved fra den 17.-21. juli i Idrætsparken, Rolighedsvej. Du er ventet og velkommen. Om ikke andet, så kom hele lørdag-søndag og få det offentlige foredrag søndag kl. 15,00 med.